Annonce
Varde

Kom i form til små 500 km: Cykel for Sagen ruller gennem Jylland for 10. gang

Cykel for Sagen har mål i Varde. Arkivfoto: Chresten Bergh
Velgørenhedsløbet Cykel for Sagen er ved at være en vestjysk institution, som sidder sikkert i cykelsadlen. Mange har efterhånden cyklet penge ind til psykisk sårbare mellem Skagen og Varde.

Skagen-Varde: Solskin, medvind, regnvejr, modvind, skybrud, hyggelige samtaler, god mad og grin. Ni gange har cyklister fra hele Danmark udsat sig for lidt af hvert på de lange veje mellem Skagen og Varde.

Det betyder, at til august er det 10. gang, at velgørenhedsløbet med hjemsted i Varde ruller ud på de jyske veje. I de første år var der start i Varde og mål i Skagen, men i de senere år har ruten været vendt om, så rytterne ender i Varde. Der er desuden en såkaldt ekstremtur, som begynder i Varde. Det er kun for de virkelig veltrænede, der kan køre fra Varde til Frederikshavn på én dag.

Annonce
Fra et af de ni løb. Cykel for Sagen kørte første gang i 2011. Arkivfoto: Annett Bruhn

Kom i form

For de øvrige ryttere er der både landevejsruter og en mountainbiketur. Typisk skal man påregne at cykle små 500 km på en forlænget weekend - fredag, lørdag, søndag- hvis man vil deltage. Cykel for Sagen arrangerer i løbet af foråret fællestræninger, så selv om du måske ikke føler dig i form nu, så er det alligevel værd at overveje, om du skal med. En god racercykel eller mountainbike er for de fleste nødvendige for at kunne følge feltet. Der køres med gennemsnitshastigheder fra 22 til 30 kilometer i timen.

Der er tilmelding lørdag den 1. februar klokken 09.00 på hjemmesiden cykelforsagen.dk. I løbets første år skulle man være meget hurtig ved tasterne for at få en plads i løbet. Der er transport af cykel og bagage samt forplejning og hotelovernatninger med i prisen

Der samles ind til psykisk sårbare, som typisk bruger pengene på idræt. Sidste år blev der samlet 100.000 kroner ind. Det er sponsorer, der sikrer overskuddet.

Den 10. udgave af Cykel for Sagen er den forlængede weekend fra den 14. - 16. august. Ekstremturen er dagen før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce