Annonce
Billund

Kom på gratis besøg hos den prisvindende virksomhed Scandinavian Avionics

Scandinavian Avionics modtog i november DI Sydvestjyllands initiativpris. Nu kan du komme med indenfor hos virksomheden og hører mere om deres arbejde. Arkivfoto: Alex Hermann
Onsdag den 11. december kan du komme med inden for hos Scandinavian Avionics, der har fået en pris for arbejde inden for luftfartsbranchen.

Billund: Nu kan du komme med indenfor hos den prisvindende virksomhed Scandinavian Avionics A/S i Billund.

Virksomheden, der blev grundlagt i 1978 af Hardy Truelsen, og som derfor har fejret 40 års jubilæum, sælger, installerer og vedligeholder nærmest alle typer elektroniske dele på et fly: For eksempel kommunikationssystemer, radar og navigation.

I foråret blev Scandinavian Avionics sammen med Aarhus-virksomheden Terma udvalgt af det amerikanske forsvarsministerium til at stå for vedligeholdelsen af komponenter til F-35-kampflyet over hele verden fra 2021-2025 - og i Europa fra 2025 og frem.

Kontrakten med det amerikanske ministerium var en af årsagerne til, at Scandinavian Avionics i november 2019 vandt Dansk Industri Sydvestjyllands initiativpris. Som vinder er Scandinavian Avionics én ud af 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder den 27. januar 2020 i Aarhus. Tidligere har virksomheden også vundet Erhvervsfremmeprisen i Billund Kommune.

Virksomheden er i dag overdraget til anden generation, da det er Hardy Truelsens søn, Michael Truelsen, som er administrerende direktør, ligesom Michael Truelsen og hans søster Carina Truelsen har overtaget aktiemajoriteten i virksomheden.

Ved besøget får du en rundvisning i virksomhedens hovedkvarter i Billund. Her vil administrerende direktør Michael Truelsen desuden fortælle mere om virksomhedens arbejde inden for luftfartsbranchen.

Annonce

Læserarrangement

Scandinavian Avionics A/S vandt i november DI Sydvestjyllands initiativpris.

Nu kan du komme med på besøg hos virksomheden via et læserarrangement arrangeret af JydskeVestkysten/Vejle Amts Folkeblad.

Dato: Onsdag den 11. december klokken 16.30-17.30.

Sted: Scandinavian Avionics, Stratusvej 9, 7190 Billund.

Pris: Gratis for abonnenter. 299 kroner + gebyr for ikke-abonnenter.

Tilmelding nødvendig via nembillet.dk eller avisfordele.dk/jydskevestkysten eller avisfordele.dk/vejle-amts-folkeblad

Der er plads til 50 besøgende.

Gratis for abonnenter

Arrangementet finder sted hos Scandinavian Avionics i Billund på adressen Stratusvej 9, 7190 Billund, onsdag den 11. december klokken 16.30-17.30.

Besøget er gratis for abonnenter af JydskeVestkysten og Vejle Amts Folkeblad, mens ikke-abonnenter kan købe billet for 299 kroner + gebyr.

Tilmelding er dog under alle omstændigheder nødvendig og sker på nembillet.dk eller avisfordele.dk/jydskevestkysten eller avisfordele.dk/vejle-amts-folkeblad

Administrerende direktør Michael Truelsen desuden fortælle mere om virksomhedens arbejde inden for luftfartsbranchen. Arkivfoto: Joan Karlsen
I foråret blev Scandinavian Avionics sammen med Aarhus-virksomheden Terma udvalgt af det amerikanske forsvarsministerium til at stå for vedligeholdelsen af komponenter til F-35-kampflyet over hele verden fra 2021-2025. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce