Annonce
Læserbrev

Kom så Tønder!

Mine to daglige aviser dumpede ind ad brevsprækken med meget modsatrettede forsider: JyskeVestkystens om Tønder ”Næste hver fjerde butikslokale i gågaden står tom”, og Flensborg Avis´ ”Husums nye shoppingcenter overgår alle forventninger”. Husums nye shoppingcenter er vel at mærke ikke udenfor byen, men er integreret i bymidten. Så stor behøver kontrasten mellem de to vestkystbyer ikke at være. Begge skal de forholde sig til affolkning, internethandel og almindelig centralisering.

I Tønder står undskyldningerne i kø. Ustandseligt læser man om ansættelser af eksperter udefra, som med fine og dyre stillingsbetegnelser skal komme og redde byen fra forfald. Så vidt jeg er orienteret, har byen også i over femten år haft en stadsarkitekt, som bor langt væk og brillerer med sin usynlighed. Politikerne holder taler om borgerinddragelse – kom med gode idéer!, opmuntres vi. Men når vi så på frivillig basis, gratis fremsætter sådanne, så arkiveres de lodret.

Afdøde borgmester L. Rudebeck syntes godt om en af de idéer, jeg forelagde ham fra et hæfte med tegninger og forslag, udformet til Realdanias projektkonkurrence ”Stedet tæller” (2013). Jeg var på det tidspunkt næstformand i Tønder Bys Lokalråd. Hæftet tåler absolut genlæsning og er aldeles aktuelt. Jeg publicerer det gerne igen!

Idag tilføjer jeg endnu en idé til afhjælpning af de tomme butikker: Lad os lave en bogcafè midt på Storegade – bøger fra gulv til loft, cafèborde, kaffeautomat, klaver i hjørnet, læsning på stedet og/eller salg af bøger til at tage med hjem! Et hyggeligt mødested!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce