Annonce
Esbjerg

Kom til borgermøde om fremtidens midtby

De to planer er sendt i offentlig høring, og torsdag aften vil planernes indhold blive præsenteret og debatteret på et borgermøde på Tobakken. Arkivfoto

Esbjerg: Attraktive boliger, byliv, indbydende gademiljøer, betalingsparkering og flere cykelstier.

På rådhuset i Esbjerg er man i færd med at lægge store planer for fremtidens midtby i form af en ny lokalplan og en omfattende trafikplan.

De to planer er sendt i offentlig høring, og torsdag aften vil planernes indhold blive præsenteret og debatteret på et borgermøde på spillestedet Tobakken.

Lokalplanen skal afløse de 37 lokalplaner og byplanvedtægter, der i dag gælder i indre by, mens trafikplanen dikterer, hvordan infrastrukturen skal udvikles.

På mødet vil der være et kort oplæg om Esbjergs centrum i et historisk perspektiv, og derefter præsenteres og diskuteres indholdet af de to planer. Både formand for Plan & Miljøudvalget Karen Sandrini (S) og formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) deltager.

Borgermødet er en del af den offentlige høringsperiode på otte uger gældende fra den 6. juni 2019. Mødet finder sted torsdag den 13. juni klokken 19.00 på Tobakken. Mødet er åbent og tilmelding er ikke nødvendigt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce