Annonce
Varde

Kom til Kløverfesten og bak op om det lokale fællesskab på tværs af alder, status og køn

Fra venstre Gitte Nim Mortensen, Helle Simonsen og Sabrina Jensen, der alle tre er enige om, at Kløverfesten ikke må stoppe. Foto: Tatjana Johnsson.
Sådan lyder ordene enstemmig i kor fra gæsterne til årets hyggeligste afslutning på Ølgod Festuge

Ølgod: Der lyder sang og guitarmusik fra teltet, hvor Kløverfesten er kulminationen på Ølgod Festuge, der har budt på mange sportslige aktiviteter blandt andet Ølgod Løbet, der rundede de 10 år.

- Vi har 130 tilmeldte til spisning, og der er forbavsede mange unge i år, det er dejligt at se, det er jo dem, der skal føre det videre, siger Dorthe Thulstrup, der er en del af festudvalget.

Hun tvivler dog på at den ringe tilslutning i forhold til byens størrelse på henved 3000 indbyggere gør, at festen ikke nødvendigvis kommer til at bestå i samme konstellation som nuværende til næste år.

- Men det gør måske heller ikke noget, der skal også være plads til nytænkning, siger Dorthe Thulstrup.

Udenfor teltet står tre unge kvinder i den fødedygtige alder, deres egne ord. Det er veninderne Gitte Nim Mortensen og Helle Simonsen og Sabrina Jensen, de først lige har mødt til en forfest, hun er kommet fra Skjern.

- Jeg elsker de her lokale fester, det er altid meget festligt og hyggeligt, og man bør virkelig i min optik bakke op om de lokale tiltag, så det ikke bare er endnu en tradition, der forsvinder, siger Sabrina Jensen.

- Jeg husker tydeligt som yngre at her var tivoli man skulle ned til på pladsen, siger Helle Simonsen, der har en skønhedsklinik i Ølgod, og Gitte Nim Mortensen, også kendt som glassliberens datter, tilføjer:

- Jeg glemmer aldrig, da Shubidua holdt koncert lige her, siger hun.

De håber begge at traditionen med Kløverfesten vil fortsætte.

Annonce
Kløverfesten er en del af min opvækst og mine ungdomsminder, den må bare ikke stoppe nu.

Gitte Nim Mortensen (29)

Bandet Metropol går nu mellem bordene i teltet og synger for. De formår virkelig at få folk til at skråle med på den ene fællessang efter den anden.

Malene og Camilla Jørgensen begge 24 år, er endnu et lokalt venindepar, der håber at Kløverfesten fortsætter mange år endnu.

- Det er hellig tradition at komme her år efter år, vi mødtes allerede til frokost, og Camilla er kommet helt fra Højer for at feste hjemme.

- Jeg tror at i vores aldersgruppe er en byfest truet af store arrangementer, som for eksempel Northside musikfestivalen, der afholdes denne weekend i Aarhus. Det er jo ikke tilbud på underholdning, der mangler, siger Camilla Jørgensen og tilføjer:

- Men her får du også nærvær og fællesskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce