x
Annonce
Debat

Kom ud af klasseværelset og mærk, hvor det hele gror og kommer fra

Helle Solvang

'En omvendt Grundtvig'! Da jeg første gang hørte begrebet, hoppede mit folkeoplysnings-hjerte. Det skete, da jeg på Kulturmødet 2016 inviterede og interviewede en række grønne iværksættere. Én af dem var Sandra Willumsen fra Farendløse Mosteri. Sammen med fem andre unge er hun flyttet fra byen og har købt en gård på Midtsjælland. De driver gården økologisk med stor vægt på andels- og helhedstænkning, samarbejde med nabobønder, undervisning foruden deres egen læring.

Sandra Willumsen forklarede om Grundtvig, der i 1830'erne udfoldede sine visioner om 'højskolen' og ønskede at skabe oplysning og forening blandt bønderne. Bønderne skulle fra markerne ind på skolebænken, hvilket blev en vigtig gnist for datidens enorme omstilling til demokrati og industrielt samfund. Vi står i de her år midt i en gigantisk grøn omstilling, den største reform og dermed den største folkeoplysningsopgave i vores tid. På Farendløse Mosteri bidrager de til reformen og er inspirerede af historien, men har vendt Grundtvig på hovedet.

I dag, hvor unge sidder på skolebænken i 10-13 år, er der behov for, at de kommer 'ud i marken' for at få praktisk forståelse for naturens cyklusser, dyrkningens faser og dimensionerne af vores madspild. Vi må bane vejen for, at vores unge kommer fra klasseværelset og ud, hvor fødevarerne kommer fra. Der er brug for 'en omvendt Grundtvig'. Et eksempel på sådan en pædagogisk praksis findes i projektet 'Haver til maver' rundt om i landet og i højskolerne. På Jyderup Højskole i Nordvestsjælland har lærerkorpset bag 'Grøn Guerilla' og 'Det lille jordbrug' etableret et fem måneders forløb vekslende mellem højskoleophold og ophold på et jordbrug, hvor de bor og arbejder, bl.a. Farendløse Mosteri. Eleverne får indblik i livet på landet og baggrund for at forstå landbrugets udvikling. De får en forståelse for, hvad der skal til for at forvalte natur, ressourcer og liv. Det nære kobles med det globale perspektiv. Vanetænkningen i vores - og i de unges - forbrugsmønster bliver udfordret. De bliver inspireret og hjulpet og kan samle den erfaring, som de har brug for, for aktivt at kunne bidrage til den globale grønne omstillingsreform.

Hænderne og sanserne skal med, for at opnå en dybere og mere forankret form for erkendelse og læring. Det har man vidst altid i højskolebevægelsen takket være Grundtvigs pædagogiske principper. Og derfor er danske højskoler allerede i dag - og kan i endnu højere grad være - igangsættere af den vigtige pædagogiske opgave det er at vende et helt samfund og vores alles vaner i en naturligere retning.

30 danske folkehøjskoler er gået sammen i et netværk med fokus på bæredygtighed. Netværket skal inspirere og motivere underviserne til at afprøve nye pædagogiske metoder og igangsætte forandringsprocesser på flere skoler og i deres lokalsamfund. Her kommer 'Den omvendte Grundtvig' ind i billedet. At 'komme i marken' skal ikke alene forstås bogstaveligt, men kan lige såvel omfatte at isolere skolebygningen, bygge solfanger-anlæg, etablere fødevare-fællesskaber, reparations-workshops eller kunde-bonde-relationer, som man f.eks. har gjort i Odder.

Syv glas honning, 1400 æg og 250 kg kartofler. Det er blot nogle af de fødevarer, som elever og personale på Egmont Højskolen i Odder omsætter i løbet af en uge. Skolen kan beslutte sig for at lade et supermarked eller et cateringfirma levere det hele over lange afstande direkte til bagdøren - hvor ingen elever vil opdage det, før maden står på bordet. Men et første skridt til en grøn omstilling med grøn læring kan begynde med, at man ser på, om man kan gøre det lidt anderledes. Man kan se på, hvad der konkret er brug for på egen skole eller i eget lokalsamfund og som elever potentielt kan blive involveret i. Det gjorde lærer på Egmont Højskolen Johannes Schønau - og det har ført til helt konkrete forandringstiltag, som er lykkedes. Han inviterede til en dialog med de lokale fødevareproducenter og etablerede et samarbejde. Køkkenlederne fra højskolen og de nærliggende efterskoler har mødtes med landmænd, som nu leverer grøntsager, æg, honning, mel, korn, frugt og mange andre årstidsbestemte varer.

Der er således - i kraft er af én højskolelærers evne til at facilitere samarbejder og invitere til samtaler - opstået mere bæredygtige rutiner på skolerne i området. De har nedbragt deres CO2-aftryk og fået friskere og billigere varer udenom fordyrende mellemled. Nogen skal tage den slags initiativer og være katalysatorer - man kan ikke forvente at travle landmænd og køkkenledere ved siden af deres daglige rutiner også lige skal gøre det. Eleverne kan inddrages aktivt i sådanne initiativer. Det er en gave at lære teknikkerne bag praktisk inddragelse og dialog.

Uddannelse i dag er ude af trit med tiden, hvis ikke den grønne dannelse er med. De 30 højskoler har besluttet sig for at gå foran. Men ansvaret skal bredes videre ud i uddannelsessystemet, og det skal det for at give de unge konkrete praktiske færdigheder. At kunne få noget til at ske eller at kunne noget med sine hænder giver selvværd og selvtillid. Det hjælper vores unge til at opleve meningsfuldhed og mod til at finde nye spændende veje til fællesskaber og løsninger. 'Den omvendte Grundtvig' stiller krav til flere dygtige lærere, som har evnen til at interagere med omverdenen og til at se, hvordan de bæredygtige valg kan hjælpes på vej og træffes. Der er brug for lærere, som kan undervise i kombinationen af praktik og teori og give eleverne lysten, evnen og redskaberne til handlekraft. Med Grundtvig i favnen og lidt på hovedet kan der her gøres en enorm forskel for samfundet og for mange unge, der tørster efter meningsfulde retninger at gå i livet.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce