Annonce
Debat

Kom væk fra de nedværdigende udtryk

Hans Jørgen Bonnichsen, debat

Debat: Først for nylig - og lettere forarget - blev jeg bekendt med, at visse dele af ungdommen kalder corona-pandemien for ”BoomerRemover”. Altså en virus, der kan fjerne mig og min generation - de åbenbare syndebukke for alt ondt på denne jord,

Jeg kendte udtrykket ”OK boomer” som et nedværdigende syn på os. Et udsagn, der betyder: ”Jeg gider ikke at høre på dig, der har tilsvinet miljøet, kun drevet af velstand, forbrug og dårlige vaner, konservativ og reaktionær og som jeg for 117. gang har forsøgt at forklare, hvordan verden ser ud i dag. Du er ude af trit med tiden og har forældede holdninger. Du burde skamme dig”.

Nogle retoriske udifferentierede og ligegyldige træk, som jeg efter dyb indånding og lidt rysten på skuldrene burde negligere.

Men det ændrede sig forleden dag, hvor jeg som en af ”de særlige udsatte” langt om længe stod i kø i et vaccinationscenter fyldt med rollatorer og rullestole og ledsagepersoner. Her ramte en dystopisk ”science-fictionagtigt” tanke mig. At hvis sproget former, hvad det nævner, dvs. danner holdninger, fremmer handlinger og skader dem, der omtales.  Så var det ikke en længere, en livsreddende vaccine , der ventede for enden af køen, men - en BoomerRemover - døren til gaskammeret.


Husk at et samfund netop skal måles på, hvordan det behandler sine svageste, og vi på, hvordan vi opfører os overfor vores medmennesker.


Nu har jeg et optimistisk, positivt men også realistisk livssyn, så sekundet efter, var jeg taknemmelig over at leve i et enormt velorganiseret samfund, et velstandssamfund, der kærer sig selv om de svageste, samtidig med, at jeg overvejede om der er grund til ungdommens voldsomme, aldersdiskriminerende udtryk, men samtidig bevidst om, at ord kan være ”som små doser af arsenik”. (Victor Klemperer: ”LTI”- om Det Tredje Riges sprogbrug).

Jeg kommer ikke uden om, at jeg hører til den generation af mennesker, der har haft et godt, langt, men slidsomt liv. Jeg er taknemmelig for, at jeg lever i et velfærdssamfund, der er skabt af mine forfædres idéer og samfundsreformer. Ingen af disse, eller jeg selv, har haft forsættet til at skabe og fremme den voksende klimakrise, den stigende depression og angst blandt unge, der ikke mindst er accentueret gennem corona-krisen, hvor regeringen har frataget dem et år af de bedste og skønneste oplevelser for, at vi de svage kan få forlænget vores levetid med nogle få måneder. O.k. kære unge, den byrde tager jeg gerne på mig.

Men husk at et samfund netop skal måles på, hvordan det behandler sine svageste, og vi på, hvordan vi opfører os overfor vores medmennesker.

Så hvis I blot vil tænke jer om, før I bruger de nedværdigende udtryk om os ældre. Så lover jeg, at jeg vil gøre alt for at bekæmpe, at I betragtes som dovne, hysteriske, overbeskyttede, snothamrende forkælede unger, der er pakket ind i vat - med forældre købte lejligheder og smurte madpakker og som på jeres vegne klager over og fjerner enhver sten på jeres vej.

Tiden er inde til et opgør med disse nedværdigende syn på hinanden

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Sydjylland

Udlændinge- og integrationsministeren mødes digitalt med avisens læsere: Håber på spørgsmål fra borgerne

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce