Annonce
Esbjerg

Kometfirma i Esbjerg fik rekordoverskud: Nu er virkeligheden en helt anden

Peter Jørgensen, manden bag det fremadstormende amerikanske sportsbrand Skechers’ ekspansion i Norden, er optimist – trods coronakrise. Arkivfoto: John Randeris.
I årets første to måneder bragede Sports Connection og Peter Jørgensen derudaf med salget af skomærket Skechers i Norden, men så kom coronakrisen. Den kan dog ikke ændre ved, at selskabet i 2019 med et overskud efter skat på næsten 50 millioner kroner landede sit bedste resultat nogensinde.
Annonce

Esbjerg: Midt i denne uge åbnede skokøbmand Peter Jørgensen, der er manden bag det fremadstormende amerikanske sportsbrand Skechers’ ekspansion i Norden, sin butik nummer 44 i Sveriges tredje største indkøbscenter Frølunda Torg i Gøteborg.

Og omkring Kristi Himmelfartsdag – om statsminister Mette Frederiksen (S) ellers vil – håber Peter Jørgensen også at åbne Europas første såkaldte Skechers Superstore i City Nord i Esbjerg. Det bliver en forretning på næsten 900 kvadratmeter, som i dag kun findes i USA, Kina og Indien, med et udvalg på flere end 1.000 Skechers skomodeller, tasker/rygsække, beklædning, sokker og flere øvrige Skechers-produkter.

Peter Jørgensen er optimist – trods coronakrise - og dét, han betegner som de hårdeste tider for detailhandlen siden 2. verdenskrig.

- De første måneder af 2020 så ud til at være bedre end nogensinde før, og nu står vi i en helt anden virkelighed. Men vi har en stærk mærkevare, og kunderne skal nok komme tilbage til butikkerne. Måske ikke om en måned, men så om seks til 12 måneder, vurderer Peter Jørgensen.

Om Skechers

  • Skechers blev grundlagt i 1992 i USA og har været at finde i danske butikker siden 2005. I dag forhandles Skechers i over 170 lande i hele verden.
  • Peter Jørgensen stiftede sin virksomhed i Bramming for lidt mere end 25 år siden, men det cirka 15 år siden, at forretningen for alvor tog fart, da han indledte et samarbejde med amerikanske Skechers.
  • Sports Connection støtter vidt og bredt, hvor selskabet er tilstede. Blandt har selskabet sponsorater hos Team Esbjerg, hvor Peter Jørgensen er medejer, hos EfB, atleterne Maja Stage og Henrik Klemmensen, Storhamar Håndbold i Norge, Helsinki IFK ishockey i Finland samt løbssponsor for Vestkystløbet.
Annonce

Stolt og ydmyg

Han styrer fra hovedsædet på Kvaglundvej i Esbjerg via selskabet Sports Connection det stadigt voksende salg af Skechers i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og gennem de seneste mange år har forretningen, som han ejer med sin hollandske finansielle partner, udviklet sig til et sandt eventyr med et akkumuleret overskud efter skat på mere end 125 millioner kroner de seneste fire år.

Året 2019, som samtidig var et 25 års jubilæumsår for Sports Connection, var ingen undtagelse.

Faktisk viser den netop offentliggjorte årsrapport for selskabet Sports Connection Holding ApS, at man sidste år endnu en gang overgik sig selv med 48 millioner kroner på bundlinjen efter skat, hvor der til sammenligning året forinden stod 36 millioner kroner.

- Det er et fantastisk resultat, som vi både er stolte og ydmyge i forhold til, siger Peter Jørgensen.

Annonce

Forventer overskud

Væksten skyldes blandt andet åbningen af hele 13 nye butikker i 2019 samt flere udvidede samarbejder med skobutikker, som har takket ja til at sælge det populære skomærke.

Ifølge Peter Jørgensen har man fortsat et par yderligere butiksåbninger i sigte i den resterende del af året – i Finland og et endnu ikke offentliggjort sted. Ligeledes fortsætter den kraftige ekspansion med konceptet Skechers Shop in Shops – sammen med blandt andet Skoringen-kæden i Danmark og Norge – og første mål er 150 butikker med Skechers universer, hvilket bringer konceptet op på omkring 200 i Skandinavien i alt.

Peter Jørgensen og Sports Connection har også store 2020-planer, men de ikke mindst en lovende ekspansion på det meget store tyske marked med en række konceptbutikker er blevet bremset af coronakrisen.

- Vi nåede at åbne to butikker i Hamborg, men så kom coronakrisen. Vi håber at nå at åbne to mere i 2020, men lige nu vil jeg først se, hvordan forbrugerne agerer på det tyske marked, fortæller Peter Jørgensen, der trods coronakrisen forventer at selskabet kommer ud af 2020 med overskud, men slet ikke som budgetteret for året.

Sports Connection står i alt bag op imod 50 konceptbutikker fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland. I alt giver selskabet beskæftigelse 300 personer i Norden, heraf arbejder omkring 50 i Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce