Annonce
Kultur

Se video af Heino der så rødt: Komiker dirigerer landets bedste garde på tv

Heino Hansen og et tv-hold gæstede fredag Vejen til et underholdningsprogram til sommer.

VEJEN: - I spiller da meget godt, sagde komikeren Heino Hansen, efter han havde travet sig næsten rundtosset rundt i Vejen til tv-underholdningen ”Gæsten og Hesten” på DR1 engang til sommer.

Men der tager han fuldstændig fejl og afslører en fundamental ukendskab til, hvor han befinder sig.

Vejen Garden spiller ikke meget godt. De spiller fremragende. De spiller røven ud af bukserne på langt de fleste af nationens orkestre. De er Danmarks bedste af slagsen, og det er vel også derfor, en eller anden tv-chef har sendt komikeren og et tv-hold til netop Vejen.

Annonce
Komikeren Heino Hansen i spidsen for Vejen Garden. Til sommer kan hele landet se optrinnet på tv. Foto: Steen Rasmussen

Det var første gang i et halvt år, Vejen Garden var sluppet ud af corona-fængslet med instrumenterne, men de unge - og lidt ældre - musikere har ikke glemt én tone eller én pause eller én punktering eller noget som helst.

Optoget blev indledt ved Vejen Gardenss øvelokale i Vestergade og slangede sig rundt i centrum fire, fem gange, så tv-fotografen var sikker på at få skarpe skud i kassen. Det foregik midt i arbejdstiden, men alligevel havde mange borgere lugtet lunten og mødt op med skudklart kamera for bl.a. at høre Vejen Gardens version af Toto.

- Vi er glade og stolte over at Vejen Garden på denne måde får lejlighed til at vise lidt om, hvad der foregår bag kulisserne i en garde – på en anderledes og forhåbentlig sjov måde, fortæller gardens leder Jørgen Schmidt.


Vi er glade og stolte over at Vejen Garden på denne måde får lejlighed til at vise lidt om, hvad der foregår bag kulisserne i en garde – på en anderledes og forhåbentlig sjov måde.

Jørgen Schmidt


- Vi er fortsat underlagt Covid-19 restriktionerne, og derfor kunne vi desværre ikke deltage med hele garden.

Jørgen Schmidt fortæller, at garden næste gang kan opleves i Vejen lørdag den 1. maj - ikke på grund af arbejdernes kampdag, men fordi vognmandsfirmaet K. Hansen fylder 100 år og giver byen en musikalske jubilæumsgave.

I øvrigt har garden gennem de seneste par måneder fået 12 nye medlemmer, mens nogle har forladt skuden. I alt tæller garden næsten 100 drenge i alle aldre.

Et tv-hold fulgte i hælene på Vejen Garden. Foto: Steen Rasmussen
Vejen Gardens chefdirigent Jørgen Schmidt måtte pænt trække lidt til side for at give plads for Heino. Foto: Steen Rasmussen
Vejen Garden og Heino efter turen gennem Vejen. Foto: Steen Rasmussen
Lutter smil. Vejen Garden og Heino efter turen gennem Vejen. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Byggetilladelserne var allerede givet: PFA er tavs om fremtiden for planlagte højhuse i 15 etager

Leder For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om beskæringen af kurser for musikalske talenter

Annonce