Annonce
EfB

Kommentar: Derfor er det problematisk for EfB at hente en ny angriber

Adrian Petre spillede en okay kamp i Herning fredag aften, men han blev aldrig en trussel i offensiven, selv om han havde mindst én stor chance. Foto: Johnny Pedersen/Scanpix
Tre klassespillere til én plads er en lidt for stor luksus i en klub som EfB. Omverdenen må acceptere, at det koster at bruge unge spillere.

Reaktionen var lige så forventelig, som den var forståelig, da EfB havde tabt 1-0 til FC Midtjylland fredag aften.

Nu skal klubben reagere, nu skal der hentes en ny angriber, der kan sparke de chancer ind, der blev misbrugt i Herning.

Reaktionen er forståelig, fordi det siger sig selv, at når man får så store muligheder i en så svær udekamp, så skal de bare udnyttes.

Og når de ikke bliver det, breder frustrationerne sig.

Og kravet om handling.

Men så nemt er det ikke for EfB bare at hente en ny angriber.

Af flere grunde

Dels er der økonomien. Trods en fornem første sæson i superligaen bokser klubben stadig med et lån på 33 millioner og en drift, der i bedste fald går i nul – der er bare ikke ret mange penge at rutte med.

Dels er der bemandingen.

I træner John Lammers’ system er der kun plads til én decideret angriber, og lige nu har klubben to spillere, der kan udfylde den plads, Yuri Yakovenko og Adrian Petre. At tilføje en ekstra spiller, der dækker den plads, vil nok øge konkurrencen, men det vil også øge frustrationen hos de to, der skal sidde ude.

Det vil være noget af en luksus at have to deciderede angribere siddende på bænken for en klub med EfB’s økonomi og niveau.

Annonce

Talent er klar i kulissen

Kan John Lammers så ikke bare spille med to angribere?

Jo, det kan han vel godt. I teorien.

Men det gør han ikke.

Det har han kun gjort i ganske få og korte sekvenser i sin tid i EfB og aldrig fra start – så det er i virkelighedens verden ikke et tema.

Derfor vil indkøbet af en ny angriber kræve, at en af de to nuværende – ret sikkert Adrian Petre – bliver solgt, og det kan blive bøvlet at komme af med ham til en rimelig penge. Havde han scoret én gang mere ved U21-EM, var der måske sket noget – det gjorde han ikke.

Samtidig er der også den ikke uvæsentlige detalje, at der i kulissen venter en ung angriber, Rasmus Rejnhold, der formentlig får spilletid i løbet af sæsonen. Ham tror klubben på, og han bliver kun bedre, hvis han får muligheden for at vise det. Nej, han er ikke klar til superligaen, men han bliver det jo kun, hvis han får spilletid. Du kan ikke træne dig til superliga-niveau.

De unge laver fejl

Det samme gælder så i øvrigt unge Patrick Egelund, der jo var den store skurk fredag aften.

Når fans og andet godtfolk råber på nye spillere, fordi de unge fejler, glemmer de selve præmissen for at bruge egne talenter.

De vil lave fejl, de vil lave flere fejl end de rutinerede, og de vil lave fejl, der koster, som det gjorde fredag aften – kun på den måde bliver de klogere, bedre og på et tidspunkt forhåbentlig gode nok til superligaen. Kun på den måde er spillere som Jacob "Lungi" Sørensen og Daniel Anyembe vokset ind i rollerne som stamspillere. Fordi de har fået lov til at blive bedre på kampbanen.

Dermed ikke sagt, at EfB ikke skal kigge sig om efter forstærkninger - det giver bestemt mening. Og det giver også mening at kigge efter forstærkning til den offensiv, der ser lige lovlig tynd ud lige nu, ikke mindst på kanterne, men det skal gøres med omtanke og i respekt for truppens sammensætning og talentudviklingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce