Annonce
Erhverv

Kommentar: DI-undersøgelse er lidt for meget skønhedskonkurrence

Kommunerne går højt op i at ligge lunt i DI's årlige måling af "erhvervsvenlighed", men den kan ikke stå alene som det endegyldige svar på, om den ene kommune er bedre end naboen. Illustration: Jens Nex
Ikast-Brande blev igen den ”mest erhvervsvenlige” kommune, men der er grund til at spise ranglisten med et gran salt.

RETTELSE: Det fremgik oprindeligt af kommentaren, at den lokale DI-formands undren over Struers bundplacering kunne tolkes som hans "erkendelse" af, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Det har Dansk Industri afvist i en henvendelse til redaktionen. Tekstafsnittet er derfor redigeret. Vi beklager den upræcise tolkning af citatet.

KOMMENTAR: Da jeg købte en ny bil for halvandet år siden, blev jeg ringet op af forhandleren. Han bønfaldt mig om at give ham max-score i importørens evalueringsskema, for ellers havde han ikke en chance for at være med i konkurrencen om at blive årets forhandler.

Den samme lobby-indsats er utvivlsomt foregået forud for Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Politikere, embedsmænd og erhvervsråd har tigget og bedt lokale virksomheder om at tage ja-hatten på, så man kan bekræfte hinanden i, at ”her går det godt”.

Igen i år tog Ikast-Brande Kommune titlen som ”Danmarks mest erhvervsvenlige kommune”. Jeg har selv mødt borgmester Ib Boye Lauritsen (V) og kan bekræfte, at han er meget venlig. Men er det nu også primært kommunens fortjeneste, at det går godt?

I denne uges udgave af Erhverv+ har vi besøgt gymnastiktøj-producenten Chopar. De trives i Ikast og fortæller blandt andet, at nærheden til motorvejen er en del af deres succes, for så kan man tiltrække højt kvalificerede pendlere fra Aarhus.

Infrastruktur er netop ét af flere parametre i DI’s undersøgelse. Men er det fair, at Ikast-Brande Kommune er mere "erhvervsvenlig", fordi man bor tæt på både en statsvej og en storby?

Annonce

Underligt styrtdyk i Struer

I samme DI-undersøgelse er Struer Kommune faldet ned i bunden til plads nummer 89. Et fald så dybt, at borgmesteren må trække på skuldrene efter et år, hvor Struer Kommune i samarbejde med blandt andre Bang & Olufsen og FærchFonden har sat Struer på verdenskortet med åbningen af Sound Hub Denmark som led i Struers branding som ”Lydens By / City of Sound”.

- Det kan godt undre mig, siger formand for DI Midt og Vest Claus Arberg til Dagbladet Struer.

Som direktør for Hvidbjerg Vinduet er han selv en af de blot 34 respondenter i Struer Kommune, som har udfyldt DI’s spørgeskema. Han har ellers svaret positivt, så der må være andre, som har haft en træls dag. Jeg er da også enig med Struers borgmester i, at undersøgelsen næppe er repræsentativ.

DI’s undersøgelse må ikke opfattes som Sandheden (med stort S). Undersøgelsen har god værdi internt på rådhuset som et af flere redskaber til evaluering, men helst ikke mere end dét.

Kommunerne skal sørge for uddannelse, børnepasning, formidling af job og etablering af kultur- og fritidstilbud, så virksomhederne kan få god arbejdskraft. Og så skal man sørge for hurtig sagsbehandling af høj kvalitet. Og hvis man ellers kan holde skatten i ro, gælder det i store træk blot om at stå til side, så de private virksomheder kan komme frem.

Brug krudtet her, kære borgmestre, i stedet for at træde hinanden over tæerne i DI’s garderobe, mens I messer i kor:

”Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce