Annonce
Billund

Kommentar: Har 13 Venstre-folk kun én holdning?

At 13 politikere altid skulle have den samme holdning er absurd. Derfor er Venstres reaktion efter Stenderup Skole-sagen meget kontroversiel.

Der er blevet talt med store bogstaver i Venstre efter sagen om sammenlægningen af Søndre Skole og Stenderup Skole, hvor fire af Venstres medlemmer, Ulrich Kristensen, Kenneth Storbank, Kristian Nørgaard og Lars Hansen, stemte imod.

Som man kunne læse i JydskeVestkysten gik der sidenhen en mail ud fra Venstres kommuneforening til alle Venstre-medlemmer med en tilkendegivelse om, at bestyrelsen tog afstand fra, at "...enkeltmedlemmer af gruppen har stillet sig i åbenlys opposition til flertallet af Venstres byrådsgruppe..."

I et opfølgende interview til JV sagde Venstres gruppeformand efterfølgende, at der da er plads til uenighed, og "...jeg har da også prøvet at være uenig med gruppen og stemt anderledes, men det har ikke fået mig til at fare ud og skrive læserbreve..."

Begge citater udtrykker et stort demokratisk problem i flere henseender.

Først og fremmest er folkevalgte politikere kun bundet af loven og deres egen overbevisning. Det er grundlovsbestemt og sikrer, at politikerne har frihed til som selvstændige mennesker at gå imod både parti og egne vælgere.

Derfor er det særdeles kontroversielt, at Venstres kommuneforening ønsker at tage afstand fra denne rettighed og samtidig give byrådsgruppen carte blanche til at drage konklusioner "...i forventning om at noget tilsvarende ikke vil gentage sig."

Mere konkret tegner sig et billede af, at uenighed i kommunens største parti skal skjules bag lukkede døre.

Det er på samme måde kontroversielt, hvis de enkelte byrådsmedlemmer får mundkurv på og ikke må ytre deres holdning - f.eks. i store skolesager. Det er trods alt mennesker af kød og blod og ikke partilisten, som langt de fleste vælgere stemmer på (af Venstres cirka 6.900 stemmer ved seneste valg var hele 93 procent personlige stemmer).

Jeg vil kun på det kraftigste opfordre alle byrådsmedlemmer til offentlig at begrunde deres stemmer i byrådet, hvad enten det sker via læserbreve eller andre medier for både deres egen, vælgernes og demokratiets skyld.

Annonce

Mere konkret tegner sig et billede af, at uenighed i kommunens største parti skal skjules bag lukkede døre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Annonce