Annonce
Sport

KOMMENTAR: Hareide skal have sin hyldest

KOMMENTAR: Der er ingen grænser for den medfølelse, der strømmer imod 66-årige Åge Hareide fra DBU's side.

Både DBU-formand Jesper Møller og fodbolddirektør Peter Møller, der som formanden har rødder i AaB, er overordentlig kede af, at Hareide ikke får lov at slutte sine fire år som dansk landstræner med EM-slutrunden, der ville have begyndt med tre hjemmekampe i Parken i juni, hvis ikke der havde hærget en corona-virus.

Men der er ret beset heller ingen anden løsning end at sige farvel og tak til Åge Hareide al den stund, at hans kontrakt udløber i sommer. Og rent faktisk synes DBU's medfølelse oprigtig nok.

Selv om DBU jo for længst har sværget til en anden løsning med Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst ved roret, og de er i forvejen blevet godt rustne af at vente og vente på at komme i job og få implementeret deres fodboldfilosofi, som må formodes at være markant anderledes end nordmandens.

Hareide har stået for en pragmatisk tilgang til spillet og som søn af en torske- og sildefisker har det vigtigste altid været at have en fangst med hjem i nettet uanset, hvordan den er blevet halet inden borde.

Der har siden siden Hareide blev ansat den 10. december 2015 været skepsis i krogene af det danske fodbold-parnas. Mens Ståle Solbakken er blevet hyldet og båret på skjolde gennem sine år i FC København, så var det alligevel en kende tungt også at skulle bekende sig til en nordmand i spidsen for de rød-hvide.

Det ligger dybt i danskerne, at nordmændene ikke er så dygtige til at spille fodbold som os andre. Det ligger helt tilbage til Egil Drillo Olsens dage i 90'erne, da Norge fejrede trumfer ved at sætte et massivt flydebælte ud på havet og så ellers sparke bolden op til en, der hed Flo og gøre sig farlige derfra.

Den slags ligger så fjernt fra det fine danske og selv om Morten Olsen var kørt sur i netop en spillestil, der talte en skov af afleveringer uden fremdrift, så kom en del af eksperterne åbenbart alligevel til at savne en mere boldbesiddende og måske fastere spillestil.

Drillo sagde altid, at fodbolden udvikler sig dialektisk. Dialektik er en filosofisk metode til at forklare en bestemt sag eller et bestemt forhold ved at kombinere argumenter for en mulig forklaring med modargumenterne (antitese) til en højere enhed (syntese) eller ved at anskue sagen fra forskellige sider. Tja-bum.

Hareide vidste, at han med sin ballast og det mere ydmyge men praktiske og realistiske syn på fodboldspillet, havde skeptikere.

- Skeptikerne kan du aldrig besejre. Det gør du aldrig som nordmand. Skeptikerne vil altid være der uanset. De har en anden kultur og et andet syn på det. De foretrækker en dansker i spidsen for landsholdet og så er det svært at være nordmand, sagde han umiddelbart efter udnævnelsen af Hjulmand og Wieghorst.

Der findes en vise om minigolfbanen ved Fladballe strand, hvor agtværdige mænd i årevis spillede det 18. hul på tre slag med en særlig teknik, som alle så som den eneste og rigtige måde at klare hullet på. Indtil der kom en fremmed og slog bolden i hul på et eneste slag. Han blev forvist fra banen.

Helt så ilde gik det ikke Åge Hareide. Der var trods alt fornuftige folk, der kårede ham som årets træner i 2018 og 2019. Det var også svært at gøre andet med en mand, der overlader landsholdet med 34 kampe uden nederlag i ordinær kamp - en mand, der turde træffe hårde beslutninger, da Danmark i november 2016 havde tabt 0-1 hjemme mod Montenegro og siden ikke så sig tilbage.

Åge Hareide skal have sin hyldest fra folket, der stod bag ham, da DBU valgte en anden. Det må være muligt at arrangere en afskedskamp for ham, når nu landet en skønne dag er blevet til Danmark igen. Det skal være muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce