Annonce
forside

Kommentar til Thomas Nielsen

Læserbrev: I JydskeVestkysten den 21. Januar 2019 skriver Thomas Nielsen, at en fælles turistguide ikke er til gavn for Ribe.

Det er jeg ikke enig i. Hensigten med den fælles turistguide er på ingen måde at underkende Ribes status som turistmagnet. Tværtimod er vi slet ikke i tvivl om, hvor stærkt et brand Ribe reelt er. Ribe er Danmarks og Nordens ældste by, charmerende, hyggelig og med stor tiltrækningskraft på gæster fra hele verden. Esbjerg kan noget andet og er et helt andet brand. Energimetropolen med fokus på erhvervsturisme, shopping, sport, olie/gas, digitale eventyr og høj puls. Det er vi slet ikke uenige i, derfor har vi også lavet et opslag i turistguiden, som fortæller om Ribe og Esbjergs forskelligheder, men også hvor godt Ribe og Esbjerg faktisk komplimenterer hinanden. Ribe som den autentiske middelalderby og Esbjerg som den moderne storby.

Tanken med den fælles guide er at fortælle både hvad Ribe er, men også hvad Esbjerg er. Vi vil gerne komme længere ud med både Ribe og Esbjerg brandet. Hvorfor ikke fortælle den gode historie om Ribe til de, der besøger Esbjerg og omvendt, så vi får endnu flere gæster til vores område med flere overnatninger til følge.

Beslutningen om at lægge de to guider sammen er taget af Business Esbjerg i samråd med vores Turisme Advisory Board, der består af turismeaktører fra både Ribe, Esbjerg og Fanø.

Turismemæssigt set står vi på landsplan overfor en ny udfordring, hvor vi skal gå fra at være cirka. 85 turistorganisationer til at være 15-25 destinationer. Det vil kun blive muligt at søge midler til markedsføring, hvis vi samler os. Dette er første skridt i den retning, men det betyder ikke, at vi ikke fortsat vil værne om Ribes gode brand og styrker og det samme med Esbjerg, der hvor det giver mening.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce