Annonce
Læserbrev

Kommentarer til Bent Iversens læserbrev "Det kan I ikke være bekendt" af 1. november

Læserbrev: Det er rart at se, at Bent Iversen med sit læserbrev "Det kan I ikke være bekendt" 1. november endelig er vågnet og er begyndt at kæmpe de svages sag. Det er det, som nogle af os forventer af et parti, der både kalder sig socialistisk og folkeparti. Bent Iversens læserbrev handler om besparelser på beskyttede værksteder for udviklingshæmmede. Mange af os er enige med Bent Iversen. Men hvor er Bent Iversen i alle de andre sager, hvor svage borgere bliver behandlet under al kritik? Her tænker jeg specielt på ældre på plejehjem og i ældreplejen. Jeg henvendte mig til Bent Iversen og forklarede ham om helt urimelige forhold på et plejehjem. Bent Iversens svar var blot, at han ikke kunne få mine oplysninger bekræftet. Men Bent Iversen ønskede ikke at henvende sig der, hvor han rent faktisk kunne få mine oplysninger bekræftet, ligesom han ikke ønskede at fortælle, hvor han havde søgt at få mine oplysninger bekræftet. SF har alene fokus på minimumsnormeringer i børneinstitutioner. 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver. At der er 39 ældre per ansat om natten på plejehjem, bekymrer SF sig ikke om. At der er 10 ældre per ansat i aftenvagten, hvor der skal serveres eftermiddagskaffe, aftensmad, aftenkaffe, gives medicin, hjælpes beboere i seng og på toilet, bekymrer Bent Iversen og SF på Christiansborg sig ikke om. Bent Iversen bekymrer sig derimod om de medarbejdere på de beskyttede værksteder, der må gå ned i ugentlig arbejdstid fra 37 til 32 timer. Kan Bent Iversen fortælle mig, hvor mange ansatte i ældreplejen og på plejehjem har mere end 32 timer? Og hvad deres timeløn er? Hvad mener SF egentlig med deres "ro på"-politik?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce