Annonce
Læserbrev

Kommentarer til Jørgen Broch

Læserbrev: Jeg er helt enig i, at det er mere hensigtsmæssigt, at vi kommunikerer direkte med hinanden, frem for at gøre det via de lokale medier. Artiklen, som du har vedhæftet, kom som opfølgning på et par artikler i henholdsvis Ugeavisen Esbjerg og JydskeVestkysten med en kritik af, at forligskredsen har afsat midler til Fiskeri- og Søfartsmuseet i det indgåede budgetforlig, mens der ikke er afsat midler til et nyt kunstmuseum.

I artiklerne fremgår, at det er direktørens opfattelse at byrådet dermed har fravalgt Esbjerg Kunstmuseums projekt, og at projekterne ikke er ligestillede og at det er på grund af, at der ikke er direkte tilsagn om byggegrunden, at det ikke er lykkedes at skaffe fondstilsagn endnu. Det er jeg ikke enig i, og derfor gav jeg et par kommentarer til en opfølgende artikel.

Først og fremmest vil jeg nævne, at det aldrig har været hensigten at give ”direktøren et gok i nødden” som det fremgår af overskriften til den vedhæftede artikel. Overskrifterne er valgt på redaktionen, mens jeg har bidraget til indholdet i artiklen, som jeg står 100 procent inde for. Artiklen beskriver, at der af flere omgange har været udvist stor velvillighed fra Esbjerg Byråd til at understøtte jeres gode idé og fantastiske visioner. Et notat som beskriver historikken (andet sted på denne side, red.).

Jeg kan godt forstå, at I er skuffede over, at det endnu ikke har været muligt at få tilsagn fra nogle af de store fonde. Jeg har også talt med flere af dem flere gange, hvor de meget direkte har sagt, at de ikke vil støtte projektet, men at de til gengæld har været positivt indstillede overfor Fiskeri- og Søfartsmuseets projekt. Det fortæller de mig, at de også har meddelt jer.

Du deltog selv i mødet på mit kontor sidste år ved denne tid sammen med jeres direktør, hvor jeg også orienterede om årsagen til, at byrådet for nuværende ikke kunne bevilge flere midler til projektet. Der fik I også at vide, at såfremt der var fonde, som var villige til at finansiere broderparten af projektet under forudsætning af et kommunalt tilsagn, måtte I vende tilbage, og så ville vi naturligvis se på det.

I skrivelsen der blev fremsendt til jer efter sidste års budget fremgik der nedenstående:

"Esbjerg Kommune er fortsat positive overfor etableringen af et nyt Kunstmuseum i Esbjerg, og vil tage stilling til en eventuelt fremtidig ansøgning om økonomisk støtte, når der er skabt en større klarhed over projektets tidsperspektiver og samlede finansiering, herunder mulighederne for medfinansiering fra eksterne fonde."

Den situation har ikke ændret sig, så der er ingen grund til, at Esbjerg Kunstmuseum buser frem i de lokale medier med udsagn om, at byrådet har valgt ”sæler frem for kunst”.

Vi har tilvalgt Fiskeri- og Søfartsmuseets projekt, da det er på et stadie, hvor det er tættere på at kunne realiseres end jeres projekt. Vi har ikke fravalgt Esbjerg Kunstmuseum, men da I stadig ikke har fået indikationer om fondsmidler af en vis størrelse, har vi end ikke drøftet projektet i forbindelse med dette års budgetlægning.

Såfremt der er behov for at drøfte og uddybe ovenstående ved et møde, deltager jeg naturligvis gerne i det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce