Annonce
Indland

Kommentator efter duel: SV-regeringen er en død sild

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det kan være, at en SV-regering kan komme på banen senere, men lige nu er den død, siger politisk kommentator.

Mulighederne for et regeringssamarbejde på midten mellem Socialdemokratiet og Venstre blev skudt til hjørne søndag.

Det vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, der kalder SV-regeringen "en død sild".

Han udtaler sig efter, at S-formand Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag mødtes til deres første duel i valgkampen.

- Det var meget tydeligt, at Mette Frederiksen var omhyggelig med ikke at lægge direkte og hård afstand til Lars Løkke Rasmussens budskab om, at der skal samarbejdes bredt. Det vil hun også, siger Thomas Larsen.

Men Frederiksen lagde vægt på, at der er markant politiske forskelle på de to partier, og at det vil være forkert at lave et formelt regeringssamarbejde.

Det er der, den lander, påpeger Thomas Larsen.

- Derfor må man også konkludere, at derfor er SV-regeringen en død sild, siger kommentatoren.

- Det kan være, den kommer op igen efter et politisk sammenbrud på et senere tidspunkt, men lige nu er der ikke udsigt til sådan en regering, tilføjer han.

I sidste uge udkom bogen "Befrielsens Øjeblik". Heri åbnede Statsministeren døren på klem for en SV-regering.

Det kunne gå hen og blive aktuelt, hvis blå blok ender med at tabe valget eller bliver afhængige af partiet på den yderste højrefløj.

Men sådan et samarbejde har lange udsigter, påpeger Thomas Larsen.

- En SV-regering kommer kun på tale, hvis der kommer en ny regering, og så kan den i virkeligheden ikke være funktionsdygtig.

- Hvor det ikke vil være muligt for Mette Frederiksen at samarbejde med sine støttepartier, siger han.

Sker det, kan tankerne om en regering med Socialdemokratiet og Venstre dukke op af disen igen, vurderer kommentatoren.

Ifølge Thomas Funding, der er politisk kommentator på avisen Danmark, ændrede duellen ikke noget på regeringssamarbejdet over midten.

- Den har haft meget lille sandsynlighed før denne debat, og det har det også efter. Det interessante i debatten var, hvordan det påvirker selve valget, siger han.

Løkke fik brugt diskussionen om et regeringssamarbejde til at lægge pres på Frederiksen i forhold til hendes parlamentariske grundlag, vurderer han.

- Hun lod sig drive ud et sted, hvor hun får sagt, at hvis hun ikke får sin udlændingepolitik igennem, så vil hun ikke være statsminister.

- Det kan potentielt være kilen til noget, der kan blive udlagt til et løftebrud efter et valg, hvis hun alligevel kommer til at give sit til sit parlamentariske grundlag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce