Annonce
Indland

Kommentator: Konstituering er signal til Messerschmidt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Messerschmidt glimrer ved sit fravær i Dansk Folkepartis nye ledelse, siger kommentator Hans Engell.

Dansk Folkeparti har nedsat sin ny bestyrelse for sin folketingsgruppe. Ind er trådt Rene Christensen og Marie Krarup. Dermed er der ikke fundet plads til stifter og tidligere formand Pia Kjærsgaard eller profilen Morten Messerschmidt.

For førstnævnte er det ingen overraskelse for politisk kommentator Hans Engell. For sidstnævnte ser Hans Engell et klart signal fra ledelsen i partiet.

- Det er et klart signal fra Kristian Thulesen Dahl (formand for Dansk Folkeparti red.) om, at man gerne vil holde ham lidt ud i strakt arm.

- Morten Messerschmidt er kommet ridende ind fra Bruxelles på den hvide hest og har haft et fornuftigt valg i Nordsjælland. Han skal nok blive en stor mand i partiet, men det skal ske langsomt.

- Så nu skal han tilbage i dansk politik og lægge noget arbejde i udvalg og som folketingsmedlem. Men altså ikke i midten af partiets ledelse, siger Hans Engell.

Hans Engell ser ikke noget tegn på, at der er et formandsopgør eller andet på vej i partiet.

Men mere at Morten Messerschmidt under valgkampen har været fremme med markante holdninger, der ikke var afstemt eller besluttet af ledelsen i partiet.

- Han har ikke sat sit eget lys under en skæppe og har under valgkampen været fremme med mange meninger om taktiske og strategiske emner, der normalt tilkommer en partileder.

- Så jeg ser det som et klart signal om, at han nok skal komme frem i partiet. Men det fungerer ikke sådan, at man vender hjem fra Bruxelles og bliver del af ledelsen, siger Hans Engell.

Stifter af partiet og mangeårig formand Pia Kjærsgaard er heller ikke blevet del af folketingsgruppens bestyrelsen. Men det var heller ikke ventet, siger Hans Engell.

- Det er hendes egen beslutning. Da hun gik af som formand, forlod hun også de ledende organer i partiet.

- Mit indtryk er, at hun vil bruge sine sidste år i dansk politik som værdikriger for vorherre. Vi kommer til at se hende i panser og plade kæmpe for det danske flag og danske synspunkter.

- Men de store ting såsom hvor partiet skal placere sig politisk, det kommer ledelsen til at beslutte, siger kommentatoren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce