Annonce
Indland

Kommentator: Krise indtager forhandlinger med R-afbud

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Det kan være af taktiske årsager, at De Radikale ikke dukker op til klimaforhandlinger, mener kommentator.

Der er både tale om krise og taktik i dannelsen af en ny regering, når De Radikale ikke møder op til forhandlingerne om klima onsdag aften.

Det siger politisk kommentator for Altinget Erik Holstein.

- Det er en krise, men en forventet krise, fordi det er klare politiske modsætninger, der forhandler, siger han.

Baggrunden for De Radikales udeblivelse er, at man i partiet ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling.

Radikale ønsker desuden klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne.

- De Radikale vil gerne have svære ting ryddet af vejen, inden de laver klimaaftale.

- Det bliver sværere at tage nogle hårde slagsmål og lade det hele bryde sammen på udlændinge og økonomi, hvis de i forvejen er enige om en flot klimategning, siger Erik Holstein.

Derfor kan der også være tale om taktiske årsager, når Morten Østergaard sender afbud.

- Der er stadig gode chancer for, at det ender med et resultat, men De Radikale har af taktiske grunde behov for at markere, at man kæmper benhårdt for sine ting, siger han.

Mette Frederiksen (S) har onsdag aften afholdt klimaforhandlingerne som planlagt med de resterende partier - SF og Enhedslisten.

Her er partierne nået til enighed om en aftale om at reducere drivhusgasser med 70 procent.

- Det er klogt, at Mette Frederiksen lader forhandlingerne fortsætte. Hvis det til sidst kun er Radikale, der ikke vil være med på noget, så bliver presset lagt over på dem, siger Erik Holstein.

Han vurderer, at De Radikale med Morten Østergaard i spidsen vil vende tilbage til forhandlingerne. Om det allerede bliver torsdag, tør Erik Holstein ikke at spå om.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce