Annonce
Danmark

Kommentatorer: Nyt parti vil give problemer for Ellemann

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det bliver svært for Ellemann at blive statsminister efter oprettelsen af nyt parti, vurderer kommentatorer.

Lanceringen af det nye borgerlige parti Fremad kommer til at give store problemer for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, hvis han skal blive statsminister efter næste valg.

Det vurderer Børsens politiske kommentator, Helle Ib.

- Der kommer til at være risiko for stort stemmespild i blå blok, når endnu et parti skal forsøge at komme over spærregrænsen ved næste valg.

- For mange små partier kan blive en hæmsko for Ellemann. De mange små partier vil gøre fornemmelsen af et samlet projekt sværere, fordi de små partier skal stå stærkt på deres værdier, siger hun.

Det er Thomas Larsen, der er Berlingskes politiske kommentator helt enig i.

- Ellemanns skrækscenarie er, at flere små partier ikke klarer den. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her ville Ellemann gerne være foruden.

- Det kan vise sig at være Mette Frederiksens bedste livsforsikring, at der kommer flere små partier i blå blok, der risikerer ikke at komme over spærregrænsen, siger han.

Det er de to tidligere medlemmer af Liberal Alliancen Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund, der står bag det nye parti.

Partiet bliver stiftet, mindre end tre uger efter at de to politikere forlod Liberal Alliance.

Men det bliver et stort arbejde for de to politikere, hvis partiet skal over spærregrænsen ved næste valg, mener Helle Ib.

- Det er meget sjældent, at det sker for et nyt parti, at de kommer over spærregrænsen. Det var historisk, at det skete for Nye Borgerlige.

- Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre, at de vil kunne trække sig over spærregrænsen, når der er så mange små partier i blå blok, der kæmper om stemmerne, siger hun.

Selv om det bliver en svær kamp at komme op over spærregrænsen ved næste folketingsvalg, mener Thomas Larsen dog ikke, at partiet skal dømmes ude.

- Jeg tror, der er en chance for, at de kan fange de vælgere, der er meget søgende i øjeblikket.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver voldsomt op ad bakke, men det er ikke umuligt, siger han.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille bliver formand i det nye parti, der allerede fra starten vil være repræsenteret i Folketinget, fordi Simon Emil Ammitzbøll-Bille blev valgt for Liberal Alliance ved valget i juni.

/ritzau/

Annonce
Partiet Fremad hjemmeside
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce