Annonce
Danmark

Kommentator om sammenbrud: Boligminister forsøger at udstille R

Der pågår et magtspil mellem regeringen og De Radikale, der forsøger at samle flertal uden om regeringen.

Regeringens forhandlinger om et indgreb overfor kapitalfondes indtog på lejemarkedet er onsdag brudt sammen. Men De Radikale forsøger at samle et flertal med blå blok uden om regeringen.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har opgivet at finde flertal i et forsøg på at udstille De Radikale, mener politisk kommentator Erik Holstein fra Altinget.

- Der foregår et taktisk spil, hvor han forsøger at udstille dem, og de forsøger at lægge pres på ham ved at indgå i forhandlinger udenom regeringen.

- Det ser dumt ud for regeringen, at der fortsætter forhandlinger udenom regeringen. Men omvendt, når sagen kommer længere hen, står Socialdemokratiet rimelig stærkt ved at kunne sige, at de gjorde alt, hvad de kunne, siger han.

Indgrebet skulle sætte en stopper for eksempelvis kapitalfonden Blackstone og lignende aktørers mulighed for at opkøbe lejeboliger, sætte dem i stand og hæve huslejen markant.

Det store stridspunkt i forhandlingerne har været den foreslåede karensperiode for huslejestigninger.

Den ville betyde, at huslejer ikke måtte stige på grund af renovering i syv år efter, at en ejendom er solgt. Den vil De Radikale have længere ned.

- Der er ikke enighed om karensperioden. Og ud over uenigheden om substansen, er der en meget dårlig kemi mellem De Radikales forhandler og især DF's forhandler på den ene side og boligministeren på den anden, siger Erik Holstein.

På længere sigt vidner det om dårlig kemi mellem regeringen og støttepartiet De Radikale, der vil tage sig dyrt betalt de næste fire år, mener Holstein.

- Det vidner i høj grad om, at De Radikale føler, at de ikke skylder regeringen noget. De har et dårligt forhold til regeringen. For De Radikale er det en selvstændig pointe at vise, at det kan være svært for en socialdemokratisk mindretalsregering, siger han.

De Radikale blev ikke inviteret med i regering i sommer, da Mette Frederiksen (S) blev statsminister efter valget. Det var de derimod sidst, da Socialdemokratiet sad ved magten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce