Annonce
Indland

Kommentatorer: Rasmus Paludan har kurs mod Folketinget

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stram Kurs har fået sin hidtil bedste Voxmeter-måling på 2,8 procent siden valgudskrivelsen for to uger siden.

Det indvandrerkritiske parti Stram Kurs og dets leder, Rasmus Paludan, har nu en reel chance for at blive valgt ind i Folketinget.

Det vurderer to politiske kommentatorer, efter at Stram Kurs tirsdag har fået sin hidtil bedste Voxmeter-måling i valgkampen.

I den seneste måling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, fremgår det, at Stram Kurs ville få 2,8 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen.

Spærregrænsen ligger på to procent.

- Jeg synes, der tegner sig et stadigt klarere billede af, at Stram Kurs har en chance for at komme i Folketinget, siger Helle Ib, politisk kommentator på Dagbladet Børsen.

Samme opfattelse har Thomas Larsen, der er Berlingskes politiske kommentator.

- Paludan står med en regulær chance for at komme i Folketinget. Og det kan vi også se med den i virkeligheden relativt stabile støtte, han har haft fra en del af vælgerne, siden valgkampen gik i gang, siger han.

Voxmeter-målingen er gennemført mellem 18. og 20. maj og baserer sig på interview med 1004 personer over 18 år. Den statistiske usikkerhed for Stram Kurs i målingen er på et procentpoint.

I disse dage var der i medierne flere kritiske historier om Rasmus Paludan, der blandt andet handlede om, at en kvinde har fået en overfaldsalarm, fordi hun følte sig chikaneret af Paludan.

At målingen alligevel viser en fremgang til Stram Kurs er værd at bemærke, mener Thomas Larsen, der peger på, at sådanne historier havde været ødelæggende for alle andre politikere.

- En hvilken som helst anden politiker havde ikke haft en chance for at blive valgt til Folketinget med de ting, der er blevet oprullet om Paludan i den seneste tid.

- Men det er helt tydeligt, at de vælgere, der orienterer sig mod ham, er ligeglade med den dækning, siger han.

Ifølge Helle Ib skyldes det med stor sandsynlighed, at Rasmus Paludan bliver vurderet på helt andre parametre end andre politikere.

- De peger ikke på Paludan, fordi de synes, at han har et program, der er svar på alle mulige forskellige samfundsudfordringer.

- De peger på ham på grund af udlændingepolitikken, og det er et spark til de etablerede politikere, siger hun.

I Ritzau Index, som er et vægtet gennemsnit af meningsmålinger, står Stram Kurs til at få 2,3 procent af stemmerne.

Der er valg til Folketinget 5. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce