Annonce
Aabenraa

Kommer DF i møde: Løkkes politiske Kinderæg skal fastholde og udbygge grænsekontrol

Den midlertidige grænsekontrol i Kruså udgjorde bagtæppet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - flankeret af Morten Løkkegard, partiets EP-spidskandidat, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg - redegjorde for, hvordan der skal banes vej for en permanent grænsekontrol i Schengen-regi. Foto: Bo Nielsen
Permanent grænsekontrol og bedre mulighed for at etablere udrejsekontrol, en reform af Schengen-samarbejdet og forskning i ny teknologi for 50 millioner kroner er den tretrinsraket, som ifølge Venstre skal styrke grænsekontrollen. Det fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag ved Kruså-grænsen.

Kruså: Værsgo, Dansk Folkeparti.

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har talt for permanent grænsekontrol mod syd, og får statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mulighed for at beholde taburetten efter valget, kan ønsket måske gå i opfyldelse.

I hvert fald var permanent grænsekontrol, en reform af Schengen-samarbejdet og ny teknologi ingredienserne i den styrkelse af grænsekontrollen, som Lars Løkke Rasmussen i selskab med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og EP-spidskandidat Morten Løkkegaard (V) mandag fremlagde ved Kruså-grænsen.

- Vi har ad flere gange forlænget grænsekontrollen og har gjort det igen for nylig, men nu står vi her, hvor vi er nødt til at sige, der er nogle ting, vi må lave om. Vi synes, vi skal reformere Schengen-samarbejdet, så vi ikke med mellemrum skal til Kommissionen for at få lov, forklarede Lars Løkke Rasmussen.

- Vi er nødt til at se i øjnene, at grænsekontrol er kommet for at blive, slog han fast og angav migrationspres, terrortrussel og kriminalitetsmønster som årsagerne.

Annonce
Det vil give os mere politisk ejendomsret over vores egen grænse, for det vil gøre det muligt for os at planlægge det på en ordentlig måde, så det ikke bliver ad hoc, men gennemtænkt.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Penge til forskning

Skal den midlertidige grænsekontrol ændres til en permanent én af slagsen, skal man imidlertid have Schengen-landene med på ideen.

- Det arbejde ønsker vi at sætte os i spidsen for, og vi er sådan set allerede i gang. Udlændingeministeren taler med ligesindede lande i Europa for at få et nyt regelsæt, der gør, vi som lande har større selvbestemmelse, sagde han og henviste til lande som Frankrig, Tyskland og Østrig, der også har indført grænsekontrol.

"Fleksibelt". "Nemt for de lovlydige og svært for de kriminelle". Det var nogle af de ord, Lars Løkke Rasmussen satte på grænsekontrollen, der skal udbygges med ny teknologi, som man vil afsætte 50 millioner kroner til at forske i, hvis det står til Venstre.

- Sådan at vi over tid, for det må være visionen, kan flytte mest mulig kontrol væk fra personkontrol ved grænsen til noget, der er smartere, forklarede han.

Statsministeren havde yderligere et forslag med, som Dansk Folkeparti også har talt for. Et regelsæt, der åbner mulighed for at udgående grænsekontrol.

- Sådan, at når vi for eksempel ser omrejsende kriminelle, som kører ind i vores land og begår serierøverier, også har mulighed for at kontrollere dem ved grænsen, når de kører ud igen, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Støjberg: Det nytter ikke

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg var ikke overraskende enig med sin statsminister i, at permanent grænsekontrol nu er vejen frem.

- Vi er nødt til at reagere, og det er også derfor, vi igennem noget tid har haft samtaler med de lande, vi normalvis har et samarbejde med, når det handler om at forlænge grænsekontrollen, om hvordan Schengen-reglerne skal se ud, forklarede hun.

- Det nytter ikke, at man hvert halve år skal sende breve frem og tilbage mellem Kommissionen og landene for at få forlænget grænsekontrollen, mente hun.

- Det med at have et system, hvor vi periodisk skal komme med alle mulige begrundelser for at få lov at have en beskyttelse af vores eget land, dur ikke. Vi må i Europa se i øjnene, at der er brug for en form for intern grænsekontrol, uddybede Lars Løkke Rasmussen, der under sit besøg ved grænseovergangen i Kruså også fik lejlighed til at høre om politiets arbejde i grænselandet og til at hilse på de to af de politikadetter, der indgår i personkontrollen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde taget to partifæller - udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og EP-spidskandidat Morten Løkkegaard - med til grænseovergangen i Kruså, hvor han fremlagde sin og Venstres plan for en styrket og udvidet grænsekontrol. Foto: Bo Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce