Annonce
Danmark

Kommission får halvandet år til at granske Støjbergs instruks

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kommission skal undersøge tidligere minister Inger Støjbergs ordre om adskillelse af unge asylpar.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har onsdag nedsat en undersøgelseskommission, der skal undersøge tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) instruks om at adskille asylpar.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Nick Hækkerup har udpeget landsdommer Peter Mørk Thomsen fra Østre Landsret som formand for Instrukskommissionen.

Kommissionen skal arbejde hurtigt og får halvandet år til at undersøge sagen.

Til sammenligning brugte eksempelvis Statsløsekommissionen fire år og fem måneder på sit arbejde. Den undersøgte Integrationsministeriets brud på FN-konventionen om statsløses rettigheder.

Skattesagskommissionen undersøgte ministres og myndigheders rolle i forbindelse med skattesagen mod forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Den arbejdede i to år og 11 måneder.

Sagen om den ulovlige instruks drejer sig om den tidligere regerings ageren i forhold til at adskille asylpar, hvor den ene var under 18 år gammel.

Der har været rejst mistanke om, at Inger Støjberg bevidst gav en ulovlig instruks om at adskille asylpar uden at foretage en individuel vurdering.

Instrukskommissionen har fået til opgave at redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for, om myndighederne har overholdt regler og principper.

Foruden formand Peter Mørk Thomsen består kommissionen af to andre medlemmer.

Det er advokat Torkil Høg, som repræsenterede det hollandske ambulanceselskab Bios i sagen mod Falck, og Louise Halleskov, som er lektor fra Aarhus Universitet med speciale i menneskerettigheder og udlændingepolitik.

Udspørger for kommissionen er advokat Lars Kjeldsen. Han har også været udspørger i Skattesagskommissionen. Desuden forsvarede han den tidligere direktør i IT Factory Stein Bagger.

/ritzau/

Annonce
Læs her hvad undersøgelseskommissionen skal belyse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Fane og gymnaster luftes i Tønder

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

JV Podcast

Podcast: Sydbank strammer skruen, mens skræk for smitsom virus spreder sig

Annonce