Annonce
Udland

Kommissær søsætter mindstelønshøring med løfte til Danmark

Vincent Kessler/Reuters
Lovbestemt mindsteløn vil ikke påvirke Danmark og en håndfuld EU-lande, som har kollektive aftalemodeller.

Danmark og andre EU-lande, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og vilkår, vil ikke blive påvirket af en lovbestemt mindsteløn i EU.

Det løfte gentager næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis, efter at en høringsproces tirsdag er indledt. Under denne høring kan fagbevægelsen give input til lovudkastet.

- Vi vil ikke nødvendigvis forpligte lande til at bruge en lovbestemt mindsteløn. De lande, der har kollektive overenskomster, vil få lov at fortsætte med dem, siger Dombrovskis i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Danske politikere over en bred kam og fagbevægelsen har ventet utålmodigt og med betydelig skepsis på forslaget fra jobkommissær Nicolas Schmit.

Frygten er, at EU-Domstolen kan finde på at vægte hensynet til en klagende borger højere, end eventuelle garantier i loven om at Danmark og andre lande med kollektive aftaler kan bevare deres systemer.

Arbejdere i "Europa skal have en fair mindsteløn, så man kan leve et ordentligt liv", hedder det i et udkast til EU-Kommissionens kommunikation om initiativet, som Ritzau har set.

- Mindsteløn skal fastlægges efter nationale traditioner - via kollektive aftaler eller lovbestemmelser. Et velfungerende kollektivt forhandlingssystem mellem arbejdsgivere og fagforeninger er en effektiv metode til at fastsætte en rimelig mindsteløn, hedder det blandt andet.

En lovbestemt mindsteløn vil være den direkte vej til afvikling af den danske model, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Ritzau i december.

Samme indstilling har Nikolaj Villumsen (EL), som taler i EU-Parlamentet i Strasbourg tirsdag.

- Det er selvfølgelig godt, at EU-Kommissionen endelig anerkender det kæmpe problem med voksende ulighed. Men forslaget om at gennemtvinge en lovbestemt mindsteløn rammer helt ved siden af, siger Villumsen.

Han vil have en social protokol, som skal sikre, at "sociale rettigheder har forrang for EU's regler for det indre marked".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce