Annonce
Indland

Kommission skal løse langvarig strid om læreres arbejdstid

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mandag kommer kommission med anbefalinger til, hvordan kommuner og lærere kan enes om arbejdstidsaftale.

Det var en mærkesag for lærerne at få landet en ny arbejdstidsaftale ved forhandlingerne om nye overenskomster i foråret 2018.

Men det lykkedes ikke at nå til enighed med kommunerne om, hvordan lærerne skal bruges deres arbejdstimer på skolerne.

Parterne blev i stedet enige om at udskyde spørgsmålet og nedsætte en kommission, der skulle komme med anbefalinger inden udgangen af 2019.

Mandag eftermiddag kommer så konklusionerne fra kommissionen med tidligere forvaltningschef Per B. Christensen i spidsen.

Der er meget på spil for både lærere og kommuner, vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.

- Det afspejler en form for magtkamp mellem lærerne og deres arbejdsgivere.

- Lærerne vil gerne have deres arbejdstid reguleret ved en central, kollektiv aftale.

- Arbejdsgiverne vil derimod gerne lade arbejdstidsspørgsmålet være en del af ledelsesretten, så det er arbejdsgiveren på den enkelte arbejdsplads, der kan disponere over, hvordan lærerne arbejder, siger Laust Høgedahl.

Som det er nu, er lærernes arbejdstid reguleret ved et lovindgreb tilbage i 2013.

Det skete, da regeringen greb ind i den daværende konflikt mellem lærerne og kommunerne.

Siden blev der gjort to forsøg - i 2015 og i 2018 - på at forhandle en aftale på plads mellem parterne. Men uden held.

Spørgsmålet er, om det kan lykkes denne gang på baggrund af kommissionens anbefalinger.

- Jeg tror, begge parter har en interesse i at få landet en aftale, siger Laust Høgedahl.

- Lærerne er den eneste gruppe på det danske arbejdsmarked, der har sin arbejdstid reguleret ved lov.

- Parterne ved, at det er på tide at finde en løsning på problemet, siger han.

Når kommissionen afleverer sine anbefalinger ved et pressemøde på Gungehusskolen i Hvidovre mandag eftermiddag, er det startskuddet til nye forhandlinger mellem lærerne og kommunerne.

Håbet er, at parterne kan blive enige i løbet af foråret 2020.

Hvis det ikke sker, vil spørgsmålet om en ny arbejdstidsaftale blive sendt videre til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce