Annonce
Haderslev

Kommunal ansat på førstehjælpskursus havde corona

Selvom de ramte medarbejdere var på førstehjælps kursus, øvede de ikke kunstigt åndedræt på den samme dukke. Arkivfoto: Klaus Madsen
18 medarbejdere i vej og park er sendt hjem efter kollega blev testet positiv med covid-19.
Annonce

HADERSLEV: En kommunal ansat er testet positiv for covid-19. Vedkommende fik sin positive corona-test tirsdag, efter at være kommet hjem fra et førstehjælpskursus med sine kolleger. Den smittede er i selvisolation.


De har ikke øvet kunstigt åndedræt på den samme dukke.

Rune Larsson


Derfor er alle kollegaerne nu også sendt hjem.

– Det er én i driftsafdelingen, bekræfter borgmester Hans Peter Geil (V) og tilføjer:

– Når man har en, der er testet positiv for corona, bliver de øvrige medarbejdere sendt hjem, til de har mulighed for at bliver testet, og har fået resultatet.

Samtidig maner han til besindighed, for selvom medarbejderen lige havde været på et førstehjælpskursus, er det ikke sikkert, at alle kollegerne er blevet smittet.

– Man kan jo godt holde kurser, hvis afstandskriterierne er overholdt. Men jeg kan godt se sensationspressen; folk siger, de giver hinanden kunstigt åndedræt, og så er der én, der har corona! Men sådan tror jeg ikke, det foregår.

Annonce

Ikke øvet mund-til-mund

Det bekræfter direktør for teknik, miljø og borgerservice Rune Larsson, hvis medarbejdere der er tale om:

– De har ikke øvet kunstigt åndedræt på den samme dukke.

Sagen betyder heller ikke, at førstehjælpskurserne nu er aflyst, men det skal evalueres under hvilken form, de skal holdes.

– Det er jo også risikofyldt ikke at sende kolleger på førstehjælpskursus. Specielt dem, som arbejder ude i driften, skal kunne hjælpe hinanden, hvis det går galt.

I alt er 18 sendt hjem. Der er både tale om administrative medarbejdere, som nu arbejder hjemmefra, samt udegående medarbejdere, som ikke kan udføre deres opgaver hjemmefra.

– Men det er ikke sådan, at borgerne vil opleve, at veje og stræder ikke er ryddet. Det prioriterer vi selvfølgelig. Det er jo ikke alle, der er sendt hjem.

Annonce

Den første kommunalt ansatte

Der er heller ikke strengere regler på vej for borgerne i kommunen af den grund.

– Ingen panik. Vi har styr på det, og alle regler er fulgt. Det er ikke sådan, at alle i Haderslev skal gå med mundbind fra i morgen, siger Hans Peter Geil.

Det var tirsdag aften medarbejderen fik beskeden om den positive test.

– Det er jo en historisk dag. Det er første gang, vi har en smittet medarbejder, konstaterer direktør for voksen- og sundhedsservice Rolf Dalsgaard Johansen.

Han er også leder af krisestaben for corona, så det var ham, som informerede byrådet om sagen onsdag klokken 11. I meddelelsen til byrådet står der dog, at der er tale om 14 medarbejdere. Det er 18.

– Vi handler udelukkende på en mistanke om, at de har været udsat for smitte. Og ud fra et forsigtighedsprincip er det med at få testet de mennesker, der har været i tæt kontakt med ham, så vi forhindrer nye smittekæder. Der er blevet handlet, som der skulle.

På det omtalte kursus har medarbejderne blandt andet øvet hjertemassage på en dukke. Men der er tvivl om, at alle sundhedsmyndigheders krav har været overholdt; med for eksempel at spritte af.

– Derfor har vi for en sikkerhedsskyld sagt, så må I lige blive hjemme, forklarer Rune Larsson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce