Annonce
Esbjerg

Kommunal direktør gravede dybt og fandt en halv million kroner til aktiveringstilbud: Politikere afviste pure at bruge pengene

Dansk Folkepartis Susanne Dyreborg (t.v), medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget, fik igen hårde ord med på vejen fra både udvalgsformand Henrik Vallø (Borgerlisten), Enhedslistens Sarah Nørris og Socialdemokratiets Hans Erik Møller. Arkivfoto: Jacob Schultz
En sag om forlængelse af et aktiveringstilbud fortsætter med at skabe en dårlig stemning i Social & Arbejdsmarkedsudvalget. Et byrådsflertal besluttede for nylig, at udvalget skulle finde midler til at forlænge tilbuddet, men en række politikere nægtede, selv om kommunens direktør fandt en halv million kroner i en kommunal "cigarkasse".

Esbjerg Kommune: Der var givetvis dem, der havde forventet, at samtlige medlemmer af Social & Arbejdsmarkedsudvalget fredsommeligt ville rette ind efter en beslutning, der kom fra et flertal i byrådet.

Men i givet fald gjorde de regning uden vært, for udvalgsformand Henrik Vallø (Borgerlisten), Enhedslistens Sarah Nørris og Socialdemokratiets Hans Erik Møller har nægtet at makke ret, og derfor kunne Esbjerg Byråd mandag aften genbesøge sagen om en fortsættelse af aktiveringstilbuddet for unge - Fit to Life - og krigshumøret fra de oprørske politikere var ikke i aftagende.

Sagen tog sin begyndelse for nogle måneder siden i Social & Arbejdsmarkedsudvalget, hvor forvaltningen indstillede til, at kontrakterne på tre aktiverings-tilbud -  PUC (Personlig Udviklings Center), Fit to Life og Grib Chancen, der udløb 30. juni - ikke skulle forlænges. I stedet lagde forvaltningen op til, at tilbuddene i kommunens eget Uddannelseshuset skulle omstilles, så de kunne erstatte de tilbud, som de eksterne leverandører leverer nu.

Annonce

Hidtil ville det blot have været en orienteringssag, fordi det er forvaltningens kompetence at råde over den økonomiske pulje til aktiveringstilbud, men da Susanne Dyreborg havde stillet spørgsmål til sagen, blev den forelagt udvalget til beslutning, herfra gik sagen så i hårknude.

Udvalgsformand Henrik Vallø (Borgerlisten), de to socialdemokratiske udvalgsmedlemmer Hans Erik Møller og Rasmus Rasmussen samt Enhedslisten Sarah Nørris ville afslutte tilbuddet, mens kun Karsten Degnbol (V),  Susanne Dyreborg (DF) og Anne Marie Geisler Andersen (R) ønskede at lade det fortsætte.

De tre sidstnævnte tabte dermed afstemningen, hvorefter sagen blev begæret i byrådet. Her stillede Susanne Dyreborg så den 21. juni forslag om, at Fit to Life som det eneste af de tre tilbud skulle have lov at fortsætte til årsskiftet, og at udvalget selv skulle finde pengene til det -  knap en halv million kroner - inden for eget budget.

Insinuationer

Det fik Henrik Vallø til at insinuere, at Dyreborg ønsker at tilgodese en bestemt leverandør af et aktiveringstilbud på grund af personlige relationer, men til syvende og sidst vedtog et  byrådsflertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale Susanne Dyreborgs forslag, og sagen røg dermed retur til udvalget, der stort set konstant fattes penge.

Så var gode råd dyre, og direktøren for Borger & Arbejdsmarked, Lise Willer, gravede i hast en halv million ubrugte kroner op af cigarkassen - interne kursuspenge, der ikke er blevet brugt på grund af corona. Det formildede ikke Socialdemokratiet, Enhedslisten og Borgerlisten, der stadig nægtede, og sagen blev endnu engang begæret i byrådet.

Annonce

Hidsige bemærkninger

Mandag aften stod politikerne der så igen:

- Det er lidt uforståeligt for mig, men jeg håber ikke, det skaber præcedens, at sager skal kyles frem og tilbage mellem udvalg og byråd. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan anerkende forvaltningens arbejde og godkende direktørens indstilling, lød det fra Dyreborg, hvilket faldt blandt andre Sarah Nørris for brystet:

- Ja, man har et standpunkt, indtil man har et nyt. For der var jo helt oprindelig lagt op til fra forvaltningen side, at denne kontrakt ikke skulle forlænges. Hvis man havde stolet på forvaltning og direktør, der siger, vi ikke har behov for det tilbud, ja, så havde vi ikke stået her i dag, sagde hun blandt andet, og Henrik Vallø og Hans Erik Møller var mindst ligeså opbragte.

Men resultatet var givet på forhånd: det samme byrådsflertal vedtog finansieringen via direktørens pulje, og Fit to Life kan fortsætte til årsskiftet.

Afstemningen

Et flertal i Esbjerg Byråd vedtog mandag aften at lade en fortsættelse af det eksterne aktiveringstilbud Fit to Life finansiere med midler fra den såkaldte direktørpulje - i alt knap en halv million kroner.

16 ud af 31 byrådsmedlemmer, nemlig DF, De Radikale, Venstre og De Konservative  stemte for.

Esbjerglistens Hans K. Sønderby undlod at stemme, mens 14 politikere - S, SF, Enhedslisten og Borgerlisten -  stemte imod.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Sidste år risikerede han at blive smidt på gaden: Nu renoverer købmanden for millionbeløb

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Varde

Emil på 19 år er kommet ud af sit misbrug: Kommunen skulle have sat mig i plejefamilie som lille

Billund For abonnenter

Analyse: Derfor er der spænding om borgmesterposten

Esbjerg

Stil dit spørgsmål til borgmesterkandidaten: JV inviterer til debatmøde

Erhverv For abonnenter

Naturgas sender varmeprisen på himmelflugt: 1000 fjernvarmekunder varslet stor ekstraregning

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Ribe-Esbjerg vinder storsejr over SønderjyskE: Fremragende forsvar og målmandsspil af høj klasse

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Nordtyskland

82-årigs far var nazi-massemorder. Sønnen bruger farens læderfrakke som fugleskræmsel

Danmark

Aktiviteter for store og små: Gode tips til efterårsferien for hele familien

Aabenraa

Autoværksted har fundet fidusen: Kvinder står i kø for at lære at skifte hjul

Debat For abonnenter

Kommentar: Dette er Socialdemokratiets største mulighed for at vælte borgmesteren, men hvor langt vil de strække sig?

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Annonce