Annonce
Vejen

Kommunal profit frem for ældres velfærd

En dag i juni ankom en delegation, bl.a. bestående af: Vejen kommune, herunder Borgmesteren og et lokalt byrådsmedlem samt boligselskabets repræsentant, med henblik på salg af Jels Krolf Klubs (JKK) rekreative baneareal. JKK var ikke informeret.

Hvor er almindelig pli blevet af?

Det lokale byrådsmedlem havde som fokusområde ved KV17, at arbejde for indbydende grønne områder, der opfordre til at blive brugt. Det grønne rekreative området ved JKK bruges meget – med adskillige spilledage og af jelsinge, der benytter området til hyggelige sammenkomster med krolfspil eller blot rekreativt.

Beliggenheden er centralt = nem at komme til som ældre og muligvis gangbesværet. Byrådsmedlemmet behøver ikke arbejde for grønne områder – vi har dem.

I følge Danmarks Statistik bor der forholdsmæssigt flere ældre (hvis antal er stigende) i de mindre byer/Jels frem for i en kommunes store byer.

Forudsætningen for at forblive i eget hjem, længst mulig, er et godt liv. Det skabes bl.a. gennem socialisering og fysisk aktivitet. Risikoen for demens nedsættes gennem Motion. Krolf er billigt, sjovt og ældrevenligt.

I JKK favner vi bredt, gennemsnitsalderen er høj og man er ung som 60 årig. Vi har rum til medlemmer med motoriske vanskeligheder eller begyndende demens. Til stor glæde for medlemmet og dennes pårørende.

Sundhedsaftalen for 2019 – 2023 har som fokusområde, at sætte borgeren først – dertil har kommunen givet tilsagn.

Ord er taknemlige, for tilsagnet tilsidesættes for ussel mammon.

Det er ikke den ældre/borgeren der er i fokus, når muligheden for at spille krolf fratages gennem salg af arealet.

Det er hul i hovedet eller bare kommunalt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce