Annonce
Tarm

Kommunal regning for tabt bredbånds-retssag vokser

Det er endnu ikke besluttet om Ringkøbing-Skjern Kommune vil anke den retssag, som kommunen tabte for nylig. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommunes retssag mod en af sine rådgivere er blevet en dyr omgang for kommunen, viser aktindsigt.

Ringkøbing-Skjern: Teleanalytiker John Strand tøver ikke med at kalde det en dummebøde, at Ringkøbing-Skjern Kommune sidder tilbage med en millionregning efter at have tabt den retssag, man havde anlagt mod en af sine rådgivere i forbindelse med det kuldsejlede bredbåndsudbud.

En aktindsigt viser, at regningen for sagsanlægget løber op i 1,4 millioner kroner. Penge, der er gået til at betale sagens omkostninger på 250.000 kroner, en retsafgift på næsten 55.000 kroner og advokatsalær til Bech Bruun i forbindelse med selve retssagen på næsten 1,2 millioner kroner.

Den samlede advokatregning i forbindelse med sagen er dog langt højere. Ringkøbing-Skjern Kommune forsøgte i forbindelse med sagen at få erstatning på 4,5 millioner kroner på de udgifter, som sagen har påført kommunen.

Heraf opgjorde kommunen selv, at de har brugt i alt 3,6 millioner kroner på juridisk assistance fra københavnerfirmaet. Oveni skal lægges de otte millioner, som kommunen indgik forlig om at betale til Eniig for den brudte bredbåndskontrakt.

Det er i øvrigt ikke besluttet, om kommunen vil anke den tabte retssag mod rådgiveren. Advokaten, der førte sagen, har nemlig ikke haft lejlighed til at foretage den juridiske vurdering, som politikerne skal forholde sig til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce