Annonce
Esbjerg

Kommunal topledelse går ikke ind for totalt rygeforbud

Diskussionen om et eventuelt totalt rygeforbud i Esbjerg Kommune har stået på i lang tid. Mandag er sagen igen på økonomiudvalgets dagsorden. Genrefoto: Alexandre Marchi.
Den kommunale direktion anbefaler ikke et totalt rygeforbud for medarbejdere i Esbjerg Kommune. Mandag skal politikerne diskutere, hvor langt de ønsker at gå.

Esbjerg Kommune: Opbakningen til at indføre en hårdhændet linje over for rygere ansat på Esbjerg Kommune ser ud til at falde.

Mandag skal politikerne i økonomiudvalget drøfte sagen, men den kommunale topledelse i form af direktionen har gjort sit sind op: De nuværende rygeregler skal bevares, men samtidig skal man mere blidt forsøge at skabe en "kulturforandring" og skubbe alle medarbejdere, og især ansatte i Børn & Kultur- og Sundhed & Omsorgs-forvaltningerne, hen mod en røgfri fremtid.

Sagen er kort fortalt den, at Esbjerg Kommune siden 2016 har haft en strategi for røgfri miljøer, og den definerer rygning som en privat sag, der ikke skal finde sted i forbindelse med arbejdets udførelse eller i den betalte arbejdstid. E-cigaretter blev sidestillet med rygning, og i dag er det kun muligt for kommunalt ansatte at aftale selvbetalte rygepauser med den nærmeste leder under forudsætning af, at det "er foreneligt med driften".

Men siden foråret har en stramning til et totalt forbud uden undtagelser - og dermed altså også rygeforbud i selvbetalte pauser, i løbet af døgnvagter samt på hjemmearbejdspladser - været drøftet både politisk og på forvaltningsniveau, og det har den interne sundhedspolitiske gruppe på Esbjerg Kommune været en varm fortaler for. Siden kom sagen i det store samarbejdsudvalg, Hoved-MED, hvor man dog ikke ønskede at gå så drastisk til værks, og det er indstillingen herfra, direktionen nu har anbefalet.

Annonce

Reglerne i dag

  • Esbjerg Kommunes nuværende rygeregler forbyder rygning både i og udenfor arbejdstiden i alle lokaler og på alle matrikler, hvor der udføres kommunale aktiviteter eller er indrettet arbejdspladser, der er omfattet af Esbjerg Kommunes personalepolitik.
  • Rygereglerne udmøntes i praksis sådan, at ansatte - under iagttagelse af geografiske begrænsninger og lovbestemte særregler - må ryge i selvbetalte pauser, ligesom der kan træffes aftale med lederen om, at der planlægges en til to selvbetalte rygepauser i løbet af dagen, såfremt det er foreneligt med driften. Rygning må alene foregå uden for matriklen eller på anviste rygesteder.
  • Hertil kommer en række lovbestemte særregler om rygning på institutioner for børn under 18 år og situationer, hvor en røgfri arbejdsplads ikke kan garanteres fuldt ud - for eksempel på visse anbringelsessteder og døgninstitutioner.

Modstandere

Sideløbende med rygediskussionen internt i Esbjerg Kommune har en række politikere tordnet mod et totalforbud. Anført af De Konservatives May-Britt Andrea Andersen, der blandt andet har hæftet sig ved, at en juraprofessor for nylig vurderede, at danske kommuner formentlig slet ikke kan stille krav om rygeforbud i egenbetalte pauser eller på hjemmearbejdspladser, har Venstres Preben Rudiengaard, Socialdemokraternes Hans Erik Møller, Rasmus Rasmussen og Søren Heide Lambertsen samt Dansk Folkepartis Susanne Dyreborg ytret sig kontant.

De har således alle meddelt offentligt, at de aldrig kommer til at lægge stemmer til en ny rygestrategi, som inddrager medarbejdernes frie valg til at ryge uden for arbejdsgiverbetalt arbejdstid. Enhedslistens Sarah Nørris har imidlertid for næsten fire måneder siden afgivet et høringssvar på partiets vegne i samme dur: hun er heller ikke tilhænger af et totalt forbud.

Bedre fokus

Et af de partier, der ikke helt har besluttet sig, er SF. Gruppeformand Diana Mose Olsen bryder sig ikke om "kategoriske og firkantede regler", men mener omvendt, at der ikke gøres nok ud af at sikre, at børn og unge ikke påvirkes i en uheldig retning.

- Jeg mener, vi kan gøre det langt bedre end i dag, og at vi skal gå den ekstra mil for at sikre, at der simpelthen ikke ryges i nærheden af vore børn og unge. Det betyder, at der skal arbejdes meget, meget målrettet med en kulturændring i de forvaltninger, der har berøring med den gruppe - og ikke kun i Børn & Kultur og Sundhed & Omsorg, som direktionen indstiller, men også hos Borger & Arbejdsmarked, der har området med sårbare unge under uddannelse, siger Diana Mose Olsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce