Annonce
forside

Kommunale kerneopgaver?

Læserbrev. Kommunale kerneopgaver.

Er det en kommunal kerneopgave at støtte en skrantende turistattraktion? Det mener man åbenbart i Tønder, hvor kommunen de kommende tre år støtter Hjemsted Oldtidspark med årligt 2,6 millioner kroner. Navnet ændres til "Danernes Verden", men hvad skal der ske med parken? Hvad bliver indholdet? Hvad får Tønder Kommune for de 2,6 millioner? Hvad får Skærbæk for pengene?

Kommunalbestyrelsen blev lovet en handlingsplan, der skulle danne grundlag for en kvalificeret vurdering af parkens fremtidsmuligheder tilbage i efteråret 2017 - hvor er den? Hvilket publikum skal parken henvende sig til? Har man forsøgt at få en privat investor på banen?

Spørgsmålene er mange og svarene få, men fakta er, at kommunen de kommende tre år stikker rundt regnet 170 kroner i hånden på hver af parkens cirka 15.000 årligt besøgende. Hvad får skatteyderne for de penge? Oldtidsparken har i hele dens levetid været en akilleshæl, og til trods for mange gode ideer og intentioner er parken aldrig blevet nogen succes. Hvilken forskel er det, man mener, at de 2,6 millioner vil gøre? Ved man ikke det, så vil det være tåbeligt at kaste gode penge efter dårlige.

I en tid, hvor der ellers er kerneopgaver nok at tage fat på med daginstitutioner, skoler, ældrepleje og bosætning med videre, kan pengene sagtens bruges mere fornuftigt. Når politik er en tillidssag ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce