Annonce
Esbjerg

Coronakrisen koster: Kommunale udgifter til forsørgelse på himmelflugt

Der var glæde i Esbjerg, da udligningsaftalen fra Christiansborg var i hus med et solidt, økonomisk plus til Esbjerg. Nu kan der imidlertid ende med at komme malurt i bægret ved efterårets budgetforhandlinger. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.
I kølvandet på coronakrisen og nedlukning af samfundet er Esbjerg Kommunes forsørgelsesudgifter til ledige under ét eksploderet. Kommunen ser ind i et forventet merforbrug på omkring 160 millioner kroner for 2020, og det er endnu usikkert, hvor meget staten dækker.
Annonce

Esbjerg Kommune: For en måned siden var der glæde blandt politikere og embedsmænd på rådhuset, da den nye udligningsaftale til fordeling af økonomi mellem landets kommuner viste et bundlinjeplus til Esbjerg Kommune på omkring 140 millioner ekstra kroner årligt.

Men de penge kan hurtigt få ben at gå på, for nu truer en eksplosiv stigning i de såkaldte forsørgelsesudgifter til ledige under ét. Økonomiudvalget får mandag forelagt de nøgne tal, der viser, at budgettet på det område ser ud til at skride med 159,8 millioner kroner i 2020 som følge af coronakrisen og den deraf følgende nedlukning af samfundet generelt, og det gigantiske minus har potentiale til at række længere ud i fremtiden og også berøre den fire-årige budgetlægning til efteråret.

Det er endnu usikkert, hvor meget, Esbjerg Kommune refunderes fra centralt hold. En stor del af kommunernes såkaldte overførselsudgifter på arbejdsmarkedsområdet er dog omfattet af en såkaldt budgetgaranti, der skal sikre, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udviklinger i udgifter, der har at gøre med konjunkturudviklingen som under den aktuelle coronakrise.

Prognoser

  • Området for ikke-forsikrede ledige - arbejdsmarkedsområdet - og området for forsikrede ledige ser ud til at bonne ud med en ekstraregning på hver 80 millioner kroner i 2020.
  • For begge dele gælder, at det på nuværende tidspunkt ikke kan siges med sikkerhed, hvor mange penge der kommer retur, fordi det kræver kendskab til udviklingen i kommunerne på henholdsvis landsplan og landsdels-plan.
  • Da Esbjerg Kommune udgør cirka to procent af landets befolkning er nøglen til regnestykket, at bloktilskuddet på landsplan løftes med minimum 8-8,5 milliarder kroner i 2020, for at Esbjerg Kommune er dækket ind.
  • Ifølge økonomichef Eddie Dydensborg ser det ud til, at økonomiaftalen fra Christiansborg samlet set løfter området med de forsikrede ledige på landsplan med cirka 5,5 milliarder kroner i indeværende år, ligesom niveauet for de øvrige områder løftes med cirka 3,4 milliarder kroner. Dermed ser det lige nu ud til, at kompensationen i 2020 vil være tilstrækkelig.
Annonce

Fortrøsningsfuld i år

Budgetgarantien er et beløb, der tillægges eller fratrækkes bloktilskuddet fra staten, hvilket vil sige, at den enkelte kommune modtager et tilskud, der stort set svarer til landsgennemsnittets udvikling af ikke-forsikrede ledige.

Hvis Esbjerg Kommunes udvikling i ikke-forsikrede ledige borgere - det er eksempelvis borgere på ledighedsydelse, kontanthjælp, uddannelsestilskud, i ressourceforløb og jobafklaring - således er højere end landsgennemsnittet, vil budgetgarantien ikke kunne dække de ekstra udgifter fuldt ud. Har Esbjerg Kommune derimod en udvikling i ledigheden, der ligger under landsgennemsnittet, vil det være positivt for kommunens økonomi.

I forhold til forsikrede ledige - dagpengemodtagere - gør næsten det samme sig gældende bortset fra, at Esbjerg Kommunes udvikling ikke sammenholdes med landsgennemsnittet, men med udviklingen på landsdels-niveau.

Ifølge Esbjerg Kommunes økonomichef, Eddie Dydensborg, skal bloktilskuddet på landsplan løftes med samlet set minimum 8 til 8,5 milliarder kroner i år, hvis det skal hænge nogenlunde sammen, men på det punkt er økonomichefen fortrøstningsfuld:

- Vi er blevet lidt klogere på økonomi-aftalen, og lige nu er det vores vurdering, at kompensationen fra staten vil være tilstrækkeligt til at i dække mer-udgifterne for 2020. Men det er først i august, at vi kan sige, om der reelt er sammenhæng med vores udgiftsprognoser og den statslige kompensation i de følgende år.

Annonce

Corona-effekt

Ifølge den information, som forvaltningen vil give til politikerne mandag, er det forventningen, at stigningen i antallet af eksempelvis dagpengemodtagere formentlig toppede i maj.

Antallet dagpengemodtagere bør alt andet lige falde i denne måned som følge af den gradvise genåbning af samfundet, men til gengæld kalkulerer kommunens økonomifolk med en ny stigning i antallet i juli og august, fordi opsigelserne af borgere, såsom funktionærer, der har længere opsigelsesvarsel, først slår igennem i de måneder regnet fra nedlukningsperiodens begyndelse.

En yderligere præmis, som forvaltningen har lagt til grund, er, at man til efteråret forventer en anden bølge af smittetilfælde, som kan resultere i nye opsigelser og eventuel nedlukning.

Også eksempelvis antallet af sygedagpengemodtagere forventes at stige i forhold til det, kommunen har budgetteret med tidligere. Baggrunden for den antagelse er, at coronakrisen forventes at give flere sygedagpengemodtagere, fordi nogle arbejdspladser ikke har så travlt og ikke presser på for at få medarbejdere tilbage, på grund af regeringens forlængelse af sygedagpengeperioden, og fordi det vil skubbe til borgere med anlæg for angst.

Dertil kommer en generel forsinkelse af behandlinger på sygehusene, hvilket vil resultere i flere sygedagpengeforløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce