Annonce
Varde

Kommune anlagde jordvold med ulovligt plastikaffald: En ommer, mener politiker

Det ser ikke smukt ud i øjeblikket med plastikaffald i jordvolden. Det er en ommer. Det, er essensen af, at politiker Preben Friis-Hauge (V) er gået ind i sagen. Foto: Morten Nielsen
Det skulle egentlig gøre udstykning mere lækker. Men det går ikke med affald af plastik. Kommune, der markedsfører sig på naturen, vedkender sig sit ansvar.
Annonce

Sig: En haveslange af plastik, gamle rør, murbrokker og andet affald - blandt andre flere ting af plastik. En ny vold ved jernbanen i Sig ligner alt andet end det, som er intentionerne. Det er nemlig meningen, at volden skal gøre en nyudstykning i Sig mere lækker over for potentielle grundkøbere.

Men det ligner altså mere, at der er dumpet noget byggeaffald med plastikstykker ved udstykningen - i kommunen med mottoet: "Vi i naturen".

Det er Varde Kommune, som står for anlæggelsen af volden. Kommunen har nu været ude at bese volden, og formanden for plan- og teknik, Preben Friis-Hauge (V), oplyser, at der ikke må anvendes plastikaffald til at skærme de kommende beboere mod jernbanen.

- Der er tale om lettere forurenet jord, siger Preben Friis-Hauge om det materiale, som er anvendt til volden.

Det er lovligt, at der anvendes lettere forurenet jord til en sådan vold.

- Men jorden til anlægsarbejdet må altså ikke rumme plastik, siger Preben Friis-Hauge.

Nysikret overkørsel

  • Der er netop sket forbedringer ved udstykningen. BaneDanmark har etableret et bomanlæg med blink ved overkørslen ved udstykningen.
  • Dette anlæg afløser tre usikrede afkørsler på stribe.
  • BaneDanmark har ikke noget med etableringen af volden at gøre.
Annonce

Kommunen har ansvaret

JydskeVestkysten var ude at kigge på jordvolden tirsdag og kontaktede derpå Varde Kommune.

Her vedkender kommunen, at det er den, som har ansvaret for etableringen jordvolden.

- Nu bliver affaldet i volden fjernet, så der ikke vil være plastik i den fremover, siger Preben Friis-Hauge.

Når plastik-genstandene er fjernet, så dækkes volden med cirka en halv meter muld og beplantes.

Der vil stadig være murbrokker og andre former for byggeaffald i volden. Det er inden for loven, selv om der rent teknisk er tale om lettere forurenet jord. Det er, ifølge Preben Friis-Hauge, ikke miljøfarligt.

Desuden stabiliserer den form for byggeaffald en sådan vold. Derfor er det hensigtsmæssigt at bruge visse former for byggeaffald i den type anlægsarbejde.

Der er endnu ikke bygget ved den nye udstykning. Men der er anlagt veje i området, som ligger lige nord for et eksisterende villakvarter.

Jord med murbrokker er teknisk set lettere forurenet. Men det er ok i forbindelse med anlægsarbejdet. Foto: Morten Nielsen
Det er kommunen, der har anlagt volden. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce