Annonce
Kolding

Kommune beklager fejl: Kaj Werner fik trukket sin førtidspension tilbage efter få timer

Kolding Kommune skrev til Kaj Werner Olsen, at han havde fået førtidspension. Få timer senere blev han ringet op af Kolding Kommune. Stemmen i røret fortalte, at der var sket en fejl og han var ikke tilkendt førtidspension. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Få timer efter at Kaj Werner Olsen havde fået brev om, at han var tilkendt førtidspension, måtte Kolding Kommune ringe ham op og sige, at der var sket en beklagelig fejl. Han var ikke godkendt til pension.

Kolding: Kaj Werner Olsen fik den 3. juni en skriftlig afgørelse, der slog fast, at han var blevet godkendt til førtidspension. Få timer efter ringede hans telefon. Stemmen i røret måtte skuffe ham med, at der var sket en fejl. Han var alligevel ikke tilkendt førtidspension.

Arbejdsmarkedschef Søren Bork Hansen, Kolding Kommune, beklager.

- Det er dybt beklageligt, at vi ved en fejl sender et brev til en borger med en forkert afgørelse. Det må ikke ske. Jeg er meget ked af, at borgeren fik en forkert besked og troede, at han fik førtidspension. Lige så snart vi opdagede fejlen, ringede vi til ham.

Det var Kolding Kommunes pensionsteam, der sendte det skriftlige tilsagn om førtidspension til Kaj Werner Jensen, der kom til skade ved en arbejdsulykke tilbage i 2014, og siden har hjulpet ham.

- Vi har holdt møde med 3F om sagen. Generelt har vi et godt samarbejde med fagforbund, borgere og interessegrupper omkring, hvordan vi griber det her an, uddyber Søren Bork Hansen.

Hvordan kunne fejlen ske?

- Det var en menneskelig fejl. Den medarbejder, der har skrevet brevet, har kigget forkert og har troet, at der stod, at borgeren var berettiget til førtidspension. For at undgå at det sker igen, ændrer vi fremgangsmåde. Vi deler sagerne op på to lister, så man ikke kan se forkert. Den ene lister bliver med borgere, der har fået ja til førtidspension, og den anden liste bliver med borgere, der skal have deres forløb til genvurdering, svarer Søren Bork Hansen.

Annonce

Det er dybt beklageligt, at vi ved en fejl sender et brev til en borger med en forkert afgørelse. Det må ikke ske.

Søren Bork Hansen, arbejdsmarkedschef, Kolding Kommune

Stor skuffelse

Socialrådgiver Henrik Jensen, 3F, har aldrig tidligere oplevet, at en førtidspension er blevet trukket tilbage på den måde.

- Det var en stor skuffelse og et hårdt slag for Kaj Werner Jensen, for han har været i systemet så længe. Det har været et utroligt langt forløb, og han er virkelig én, der gerne ville arbejde, hvis han kunne. Da jeg talte med Kaj Werner i torsdags, sagde han, det her er endnu en tur i hamsterhjulet, og det er meget godt beskrevet, siger Henrik Jensen.

Hvad skal der ske nu?

- Vi skal holde et møde med Jobcentret på mandag klokken 11. Som jeg forstår det, så skal Kaj Werner ud i et kort praktikforløb på fire uger med henblik på et fleksjob, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed, svarer Henrik Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce