x
Annonce
Aabenraa

Kommune erklærer krig mod naturens stille dræber

Den japanske pileurt er karakteristisk med dens hjerteformede blade og røde stængler. Foto: Claus Thorsted
Den japanske pileurt er en trussel mod andre planter og dyr, og nu er Aabenraa Kommune klar til at tage kampen op.

Aabenraa: - Vi går i krig mod den japanske pileurt.

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Aabenraa Kommune, Arne Leyh Petersen (DF), og resten af politikerne i udvalget er ikke i tvivl. Der skal iværksættes en plan til bekæmpelse af den japanske pileurt, der også bliver kaldt naturens stille dræber.

Udbredelsen af japansk pileurt er kraftigt stigende i Danmark, og det gælder også i Aabenraa Kommune. I øjeblikket har kommunen kendskab til 130 lokaliteter, hvor planten har slået sig, men antallet er sandsynligvis væsentligt større, da man ikke har kendskab til alle forekomster på private arealer.

Japansk pileurt er på en liste over de 100 værste invasive arter i verden, og planterne er indført som prydplanter til Europa fra Østasien. De formerer sig ikke med frø i Danmark, men blot en centimeter stængel eller rod er nok til at etablere en ny plante.

Problemet med den japanske pileurt er, at den i kraft af dens konkurrenceevne er en stor trussel mod andre planter og dyr, men den kan også gøre skade på bygninger og veje.

Annonce
Det vigtige er, at vi kan holde den i ave. Vi kan ikke udrydde den helt.

Kurt Andresen, næstformand i teknik- og miljøudvalget

Umulig at udrydde

Den helt store udfordring med den japanske pileurt ligger i bekæmpelsen, som er meget vanskelig.

- Det vigtige er, at vi kan holde den i ave. Vi kan ikke udrydde den helt, siger Kurt Andresen (SP), der er næstformand i teknik- og miljøudvalget i Aabenraa Kommune.

Derfor har udvalget godkendt en kommunal strategi, der i første omgang løber over de næste fem år. Den indebærer, at der afsættes 50.000 kroner årligt de næste fem år til bekæmpelse af planten, man stopper med slåning af vejrabatter og lignende, hvor pileurt optræder, for at undgå spredning, og så skal borgerne i kommunen informeres om, hvordan de bør håndtere den japanske pileurt.

- Vi vil meget gerne have styr på den japanske pileurt, siger Arne Leyh Petersen.

I Storbritannien, hvor planterne er meget udbredte, er de årlige udgifter til bekæmpelse opgjort til ikke mindre end 165 millioner pund.

Japansk pileurt

Japansk pileurt anses for at være en invasiv art i Danmark og har formået at udnytte en niche, hvor den relativt uden pres kan formere sig hurtigt.

Pileurten skygger den naturlige vegetation ihjel og forringer de landskabelige og rekreative værdier, når den omdanner lysåbne arealer til tætte uigennemtrængelige bevoksninger.

Den breder sig hurtigt og kan på et år sætte syv meter lange rodudløbere. Den forsøges derfor lokalt såvel som på landsplan bekæmpet.

Kilde: Wikipedia

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce