Annonce
Esbjerg

Kommune fjerner ledsager fra ordløs handicappet: Du forklarer ikke dit behov

Moderen til 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj fra Esbjerg henvendte sig til folketingsmedlem Anders Kronborg (S) om hjælp i sagen, hvor hendes søn har fået frataget ledsageordning af Esbjerg Kommune. Arkivfoto.
Esbjerg Kommune har fjernet ledsage-ordning til 27-årig udviklingshæmmet, der kun har fire ord, med den begrundelse, at han ikke selvstændigt har givet udtryk for, hvad han ønsker at bruge ordningen til.

Esbjerg Kommune: "Ingen arme, ingen kager".

Den upassende vittighed er i overført betydning blevet til virkelighed for en 27-årig, udviklingshæmmet mand på et kommunalt botilbud i Esbjerg Kommune, efter at sidstnævnte i kølvandet på de store besparelser på det kommunale budget netop har revurderet hans ledsageordning.

Den 27-årige Nikolaj, hvis efternavn er redaktionen bekendt, er rent mentalt på niveau med en fire-årig og bruger fagter og tegn til at give udtryk for enkle behov, men nu har Esbjerg Kommune fjernet hans ledsageordning med den begrundelse, at "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til".

Annonce

Kort om

  • Reglerne om ledsagelse er fastsat i Serviceloven og uddybet i bekendtgørelsen om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven.
  • Hvis man er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan man søge kommunen om en ledsageordning. Hvis man har fået tildelt ledsageordningen, inden man er fyldt 67 år, kan man fortsat benytte ordningen, når man er fyldt 67 år.
  • Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet. Ledsageordningen betyder, at man kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, man selv bestemmer.
  • I Nikolajs tilfælde er det ledsageren, der sammen med Nikolaj planlægger, hvad de skal lave sammen næste gang. Nikolaj kommer ikke selv til personalet for at give udtryk for, hvad han kan tænke sig. Ifølge Esbjerg Kommune er det i tilfældet med Nikolaj ledsageren, der kommer med forslag til, hvad de skal.

Ingen udtryk

Ifølge Esbjerg Kommunes egen fremstilling af sagen i det brev af 12. december 2019, hvor Nikolaj gives afslag på fortsat ledsagelse efter otte år med ledsageordning, er Nikolaj glad for ledsageordningen.

Ordningen bruger han til at komme ud og spise - for han kan ikke selv finde vej, og han er ikke trafiksikker - gå i biografen og i Legoland, til at komme på gåture ved stranden og til at købe julegaver. Ledsageren taler for Nikolaj, når de er ude sammen, og ledsageren må også guide ham til at finde de rigtige penge i pungen, når der skal betales - han kan eksempelvis ikke selv købe billetter. Videre fremgår det, at Nikolaj dog med tegn er i stand til at give udtryk for, at han eksempelvis gerne vil have en burger, og at han selv kan "øse maden op ved buffet". Desuden at han er "høflig" og "meget beskeden".

At Esbjerg Kommune er klar over, at ledsageordningen er vigtig for Nikolaj, fremgår også af brevet:

"Vi er opmærksomme på, at du er glad for ledsageordningen, og at du gør brug af ordningen. Vi er opmærksomme på, at du ikke selvstændigt vil kunne komme til aktiviteter, som har din interesse".

Alligevel er han ikke længere berettiget til ordningen, og den beslutning bunder i henhold til brevet i følgende:

"Vi lægger vægt på, at du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til. Vi er opmærksomme på, at det er ledsageren, som kommer med forslag. Vi vurderer, at du ikke efterspørger at komme ud til frit valgte aktiviteter. Vi vurderer derfor, at du ikke er omfattet af personkredsen til ledsageordning".

Op på Christiansborg

JydskeVestkysten har talt med Nikolajs mor, der er i oprør over, at ledsagelsen til Nikolaj er blevet fjernet.

- Nikolaj har også ret til et liv, og det tager man nu fra ham. Han kan sige fire ord - "mormor", "kæft", "ja" og "nej". Og de to sidstnævnte bytter han ind i mellem om på, så han bliver udadreagerende og frustreret. At kommunen så forlanger, at han selvstændigt skal give udtryk for, hvad han ønsker at bruge ordningen til, siger moderen.

Hun har i den forbindelse kontaktet Esbjerg-folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der vil tage sagen om Nikolajs og hans ligestilledes retssikkerhed op med partiets socialordfører, Camilla Fabricius, på Christiansborg.

- Umiddelbart forekommer det selvmodsigende, at Nikolaj aldrig kunne være dukket op til det møde på Esbjerg Rådhus, som han blev indkaldt til, hvis han ikke havde haft en ledsager. Man ved ikke, om skal grine eller græde - det første, fordi man indledningsvis tror, at der må være tale om en joke. Det andet, når det går op for én, at beslutningen er truffet i fuldt alvor, siger Anders Kronborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];