Annonce
Esbjerg

Kommune fjerner ledsager fra ordløs handicappet: Du forklarer ikke dit behov

Moderen til 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj fra Esbjerg henvendte sig til folketingsmedlem Anders Kronborg (S) om hjælp i sagen, hvor hendes søn har fået frataget ledsageordning af Esbjerg Kommune. Arkivfoto.
Esbjerg Kommune har fjernet ledsage-ordning til 27-årig udviklingshæmmet, der kun har fire ord, med den begrundelse, at han ikke selvstændigt har givet udtryk for, hvad han ønsker at bruge ordningen til.

Esbjerg Kommune: "Ingen arme, ingen kager".

Den upassende vittighed er i overført betydning blevet til virkelighed for en 27-årig, udviklingshæmmet mand på et kommunalt botilbud i Esbjerg Kommune, efter at sidstnævnte i kølvandet på de store besparelser på det kommunale budget netop har revurderet hans ledsageordning.

Den 27-årige Nikolaj, hvis efternavn er redaktionen bekendt, er rent mentalt på niveau med en fire-årig og bruger fagter og tegn til at give udtryk for enkle behov, men nu har Esbjerg Kommune fjernet hans ledsageordning med den begrundelse, at "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til".

Annonce

Kort om

  • Reglerne om ledsagelse er fastsat i Serviceloven og uddybet i bekendtgørelsen om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven.
  • Hvis man er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan man søge kommunen om en ledsageordning. Hvis man har fået tildelt ledsageordningen, inden man er fyldt 67 år, kan man fortsat benytte ordningen, når man er fyldt 67 år.
  • Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet. Ledsageordningen betyder, at man kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, man selv bestemmer.
  • I Nikolajs tilfælde er det ledsageren, der sammen med Nikolaj planlægger, hvad de skal lave sammen næste gang. Nikolaj kommer ikke selv til personalet for at give udtryk for, hvad han kan tænke sig. Ifølge Esbjerg Kommune er det i tilfældet med Nikolaj ledsageren, der kommer med forslag til, hvad de skal.

Ingen udtryk

Ifølge Esbjerg Kommunes egen fremstilling af sagen i det brev af 12. december 2019, hvor Nikolaj gives afslag på fortsat ledsagelse efter otte år med ledsageordning, er Nikolaj glad for ledsageordningen.

Ordningen bruger han til at komme ud og spise - for han kan ikke selv finde vej, og han er ikke trafiksikker - gå i biografen og i Legoland, til at komme på gåture ved stranden og til at købe julegaver. Ledsageren taler for Nikolaj, når de er ude sammen, og ledsageren må også guide ham til at finde de rigtige penge i pungen, når der skal betales - han kan eksempelvis ikke selv købe billetter. Videre fremgår det, at Nikolaj dog med tegn er i stand til at give udtryk for, at han eksempelvis gerne vil have en burger, og at han selv kan "øse maden op ved buffet". Desuden at han er "høflig" og "meget beskeden".

At Esbjerg Kommune er klar over, at ledsageordningen er vigtig for Nikolaj, fremgår også af brevet:

"Vi er opmærksomme på, at du er glad for ledsageordningen, og at du gør brug af ordningen. Vi er opmærksomme på, at du ikke selvstændigt vil kunne komme til aktiviteter, som har din interesse".

Alligevel er han ikke længere berettiget til ordningen, og den beslutning bunder i henhold til brevet i følgende:

"Vi lægger vægt på, at du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til. Vi er opmærksomme på, at det er ledsageren, som kommer med forslag. Vi vurderer, at du ikke efterspørger at komme ud til frit valgte aktiviteter. Vi vurderer derfor, at du ikke er omfattet af personkredsen til ledsageordning".

Op på Christiansborg

JydskeVestkysten har talt med Nikolajs mor, der er i oprør over, at ledsagelsen til Nikolaj er blevet fjernet.

- Nikolaj har også ret til et liv, og det tager man nu fra ham. Han kan sige fire ord - "mormor", "kæft", "ja" og "nej". Og de to sidstnævnte bytter han ind i mellem om på, så han bliver udadreagerende og frustreret. At kommunen så forlanger, at han selvstændigt skal give udtryk for, hvad han ønsker at bruge ordningen til, siger moderen.

Hun har i den forbindelse kontaktet Esbjerg-folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der vil tage sagen om Nikolajs og hans ligestilledes retssikkerhed op med partiets socialordfører, Camilla Fabricius, på Christiansborg.

- Umiddelbart forekommer det selvmodsigende, at Nikolaj aldrig kunne være dukket op til det møde på Esbjerg Rådhus, som han blev indkaldt til, hvis han ikke havde haft en ledsager. Man ved ikke, om skal grine eller græde - det første, fordi man indledningsvis tror, at der må være tale om en joke. Det andet, når det går op for én, at beslutningen er truffet i fuldt alvor, siger Anders Kronborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce