Annonce
Aabenraa

Kommune går digitalt: Hjemmehjælperen erstattes af en skærmtrold

Aabenraa Kommune har i Felsted testet en ordning, hvor borgere kan modtage skærmbesøg fra eksempelvis en hjemmehjælper. Nu bredes skærmbesøg ud til hele kommunen - og ikke kun i hjemmeplejen. Arkivoto: Claus Thorsted

I Aabenraa Kommune vil man gerne være digital og bruger af velfærdsteknologi som robotter og skærmbesøg. Sidstnævnte bliver nu bredt ud til flere områder og til andre end ældre.

Aabenraa: Teknologien er testet i hjemmeplejen i Felsted. I hjemmeplejen i Bov er man i gang med at indføre dem. Og nu kommer de til borgere i hele kommunen: Skærmbesøg.

Man udstyrer borgeren med en tablet, hvor hjemmehjælperen, sygeplejersken eller en anden medarbejder kan komme på virtuelt besøg og levere ydelser, der ikke kræver fysisk fremmøde. Der bliver ringet op, og så kan borgeren trykke på en grøn eller rød knap. Vælges den grønne, toner hjælpen frem på skærmen.

- Det lidt unikke, også på landsplan, er, at vi kører meget bredt med skærmbesøg. Der er andre, der bruger dem i forhold til hjemmeplejen, men vi kommer til at køre med dem i sygeplejen, socialpsykiatrien, på vores specialiserede institutioner, i sundhedsplejen, over det hele. Det er en del af medarbejdernes nye faglighed at arbejde med det her, siger Jacob Kyndal, der er direktør for social og sundhed.

Annonce

Om skærmbesøg


  • Der bruges en helt almindelig tablet, som borgeren kan placere, hvor det giver mest mening. Tabletten stilles gratis til rådighed for borgeren, som får besøg af en medarbejder, der gør den klar til brug. Borgeren har kun udgift til strøm.
  • Tabletten står hen med sort skærm, men aktiverer sig selv, når der ringes op. Borgeren kan ikke selv ringe til eksempelvis hjemmeplejen via tabletten. Der kan ringes begge veje til pårørende.
  • Det vurderes individuelt, om borgeren kan få glæde af skærmbesøg. Selvom det vurderes at være tilfældet, kan borgeren stadig sige fra.
  • Det er Padborg-virksomheden Life-Manager, der leverer videoløsningen.

En del af noget større

- Skærmbesøgene er i gang med at blive implementeret, så alt er ikke nyt, men der er også sat rigtig mange nye skibe i søen, siger Karsten Meyer Olesen (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget.

De skibe, formanden omtaler, er beskrevet i "Handleplan 2019 for digital sundhed og velfærdsteknologi", som udvalget drøftede på sit møde forleden, og som er første skridt af en proces, der skal indfri den politiske strategi for området.

Karsten Meyer Olesen fortæller, at det er på baggrund af gode, positive erfaringer, at man nu ruller skærmbesøg ud på flere områder og i hele kommunen. Samtidig er man meget opmærksom på, at de digitale og teknologiske redskaber skal give mening.

- Det er vigtigt for os, at det hele tiden bliver gjort til gavn for borgerne. Samtidig skal vi se på udbyttet for borger, medarbejder og kommune. Om vi kan se det på bundlinjen, når det gælder arbejdsglæde og måske økonomi, siger udvalgsformanden.

Mere uafhængig

Og når det gælder skærmbesøg, er det ikke kun fra politisk hold, man synes, det kan give mening.

- Personalet var skeptisk i starten, men vi fik rigtig god tid til at øve dialog med hinanden. Det gav blod på tanden, og vi ser nu, at der er flere borgere, der er meget glade ved det besøg, fordi vi så ikke skal ind i deres hjem, forklarer Eva Wind, der er driftsleder for hjemmeplejen i Bov.

- Det smarte er også, at pårørende kan blive koblet på som kontaktperson. Så hvis man ikke i forvejen har en tablet i hjemmet, hvor man kan bruge FaceTime eller Skype (videoopkald, red.), kan man via programmet på tabletten, Life-Manager, snakke med sin familie, siger Eva Wind, der i den indledende fase har haft fem af 120 hjemmehjælpsmodtagere i sit område, der har modtaget skærmbesøg.

I kommunens seniorråd har man endnu ikke haft lejlighed til at samle op på brugen af skærmbesøg, men rådets formand, Hanne Mørup Priess Larsen, forventer at høre mere om udbredelsen på det kommende møde 18. februar. På basis af den viden, forsøgene har bibragt, er hun dog som udgangspunkt positiv.

- Jeg mener, det er et godt hjælpemiddel, hvor man ikke er afhængig af at skulle være hjemme på bestemte tidspunkter. Man har meget mere frihed, synes Hanne Mørup Priess Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce