Annonce
Aabenraa

Kommune henter ny direktør i egne rækker

Karen Storgaard Larsen bliver 1. november Aabenraa Kommunes nye social- og sundhedsdirektør. Foto: Aabenraa Kommune
Det bliver Aabenraa Kommunes nuværende personalechef, 41-årige Karen Storgaard Larsen, der 1. november overtager posten som ny social- og sundhedsdirektør.

Aabenraa: Aabenraa Kommune har nu fundet sin nye social- og sundhedsdirektør. Det bliver den 41-årige Karen Storgaard Larsen, der sætter sig i stolen, der har stået tom, siden den mangeårige direktør for området, Jakob Kyndal, i slutningen af maj døde pludseligt, kun 57 år.

Karen Storgaard Larsen er allerede et kendt ansigt på rådhuset, da hun de seneste to et halvt år har været kommunens personalechef.

- Jeg har lært Aabenraa Kommune at kende som et godt sted at arbejde og være. Og jeg ved, at Social & Sundhed har dedikerede medarbejdere, der vil det bedste for kommunens borgere. Jeg glæder mig til som direktør at stille mig i spidsen for, at der er en høj kvalitet i den velfærd, der bliver leveret til kommunens borgere, siger den nye social- og sundhedsdirektør i en pressemeddelelse.

Annonce

Et enigt ansættelsesudvalg

Ansættelsen blev officielt godkendt af Aabenraa Byråd onsdag aften, men det var blot en formsag, da det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Karen Storgaard Larsen blandt de 13 ansøgere til stillingen.

- Jeg kender Karen som en faglig og dygtig personalechef, der har stærke værdier, som Aabenraa Kommune vil få gavn af med hende som ny social- og sundhedsdirektør, lyder skudsmålet fra borgmester Thomas Andresen.

Karen Storgaard Larsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet som HR-chef i Region Syddanmark på psykiatriområdet samt været ansat i personaleafdelingen i Fredericia Kommune.

Privat bor hun i Kolding sammen med sin mand, Ole, og deres tre børn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce