Annonce
Esbjerg

Kommune indrømmer: Nyt biogasanlæg smadrer Esbjergs drømme om flere indbyggere

Det er Lejf Drachmann, beboer i Ringen i Østerbyen, som har gjort opmærksom på formuleringerne i planmaterialet. Foto: Chresten Bergh

I Esbjerg Kommunes egne bemærkninger til lokalplanforslaget for et nyt biogasanlæg i Måde erkender embedsværket, at byen i almindelighed og Østerbyen i særdeleshed bliver mindre attraktiv at bo i.

Esbjerg Kommunes egen forvaltning bakker tilsyneladende op om de kritiske røster fra Østerbyen, der har tordnet mod Ørsteds mulige kommende biogas-anlæg i Måde ved rensningsanlæg Øst og de lugtgener, et sådan anlæg kan føre med sig.

I et screenings-ark til lokalplanforslaget for biogasanlægget skriver Kommune & Byplan således selv, at "Et anlæg med de lugtgener, det fører med sig, og placeret tæt på bymæssig bebyggelse, gør byen - og her især Østerbyen - mindre attraktiv at bo i."

Medarbejderen på Kommune & Byplan skriver desuden: "Risikoen for lugtgener minimeres mest muligt - her skal ikke spares! Der arbejdes for at brande projektet som et bæredygtigt element i energimetropolens grønne profil"

Annonce

Protester

Henrik Thorø Jensen har iværksat en digital underskriftsindsamling imod det planlagte biogasanlæg i Måde. Mandag var indsamlingen oppe på flere end 2.340 underskrifter.Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) vil tirsdag få overrakt de mange underskrifter fra borgere i Østerbyen.

Også Danmarks Naturfredningsforening har indgivet en indsigelse mod biogasanlægget.

Snigløber borgere

Det er Lejf Drachmann, beboer i Ringen i Østerbyen, som har gjort opmærksom på formuleringerne:

- Kommunen snigløber borgerne. Det er da grotesk, at man fra kommunens side vil acceptere, at hele boligmassen i Østerbyen, men også andre kvarterer i byen, skal blive mindre værd, bare fordi man gerne vil fremstå som en grøn energimetropol, siger han og fortsætter:

- Nu har vi i Esbjerg døjet med at komme af med byens dårlige ry om, at det lugter af fisk. Vi har fået et fantastisk kulturliv i byen, og vi gør meget for at ændre byens image og skaffe flere tilflyttere. Så ville det jo være helt skørt, hvis byen igen kommer til at døje med lugt og stank fra et biogasanlæg.

Med den udtalelse rammer Lejf Drachmann direkte ind i de anstrengelser, som har stået på i nogle år uden at have båret væsentlig frugt, nemlig de kommunalpolitiske forsøg på at ændre byens image og skaffe flere tilflyttere til Esbjerg Kommune - og dermed flere bidragydere til den kommunale økonomi i form af et øget antal skatteydere.

Foreløbigt er antallet af indbyggere i Esbjerg Kommune i det seneste år faktisk faldet til 115.815 indbyggere med udgangen af december 2018.

Ingen interesseret i lugt

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), det ser jo ud til, at kommunen selv erkender, at biogasanlægget er problematisk på det sted?

- I hvert fald har den pågældende medarbejder nok forsøgt at beskrive, at der er en risiko for, at det kan lugte og påvirke et stort område, og det er en hel reel bekymring. Især henset til de lugtgener, der har været et problem fra Ørsteds anlæg i Kalundborg, hvor man har set, at lugten fra biogasanlægget har påvirket et meget stort antal mennesker i meget lang tid. Lige nu er sagen i høring, og vi afvejer naturligvis risikoen op mod eventuelle fordele, siger borgmesteren.

Går du selv ind for det?

- Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé - det vil ikke være passende, mens sagen er i høring. Det her er helt normal procedure: en virksomhed henvender sig og vil etablere noget, og det håndterer vi og sender materialet i høring. Derefter beslutter vi os, siger borgmesteren.

Men giver det anledning til bekymring?

- Selvfølgelig gør det da det. Der er ingen, der er interesserede i at bytte den historiske fiskelugt ud med en risiko for en lugt af rådne æg eller andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce