Annonce
Esbjerg

Tæt på udsolgt: Esbjerg Kommune vil udstykke nye grunde

Der er gang i energibyen Tjæreborg, hvor mange har lyst til at bygge nyt og slå sig ned. Derfor planlægger Esbjerg Kommune en ny, stor udstykning. Foto: Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommune går med planer om en stor udstykning i Tjæreborg som en forlængelse af det nye boligområde ved Ejlif Krogagers Vej hele vejen op til Tradsborgvej.

Esbjerg Kommune har fem ledige byggegrunde - og tre er reserveret - tilbage i de seneste udstykninger omkring Ejlif Krogagers Vej i Tjæreborg, og nu skal der nye varer på hylderne.

Derfor skal Plan & Miljøudvalget på førstkommende møde tirsdag beslutte, om det eksisterende boligområde skal udvides med et nyt i en nordøstlig forlængelse op mod Tradsborgvej. Det kræver en ny lokalplan for området, der er på 150.000 kvadratmeter eller omregnet 15 hektar, som udvalgets politikere i givet fald skal sætte embedsmændene i sving med at udarbejde.

Det er ikke Esbjerg Kommune, der ejer jorden, men derimod private grundejere. Der er en enkelt beboelsesejendom i den nordlige ende af området ud mod Tradsborgvej, mens resten af arealerne anvendes til landbrug. Esbjerg Kommune har dog været i kontakt med lodsejerne, fremgår det af sagen til Plan & Miljøudvalget, og såvel de som Tjæreborgs lokalråd er positive over for byudviklingsforslaget.

Annonce

God reklame

  • Esbjerg Kommune gør god reklame for Tjæreborg på den kommunale salgs-side med byggegrunde og udstykninger. Her skriver man således:
    "Tjæreborg er et meget velfungerende bysamfund, der ligger mellem Esbjerg og Bramming. Der bor cirka 2.700 i Tjæreborg, der ligger i naturskønne omgivelser. Der er kort afstand til både Vadehavet med den storslåede natur og til det store skovområde Solbjerg Plantage".
  • Og videre: "I byen er der tre aldersintegrerede daginstitutioner. Der er skole til og med 9. klasse og SFO. I Tjæreborg Fritidscenter er der fritids- og ungdomsklub, bibliotek og mødesal, og på skolens anlæg er der idrætsaktiviteter. Derudover er der et ældrecenter og mulighed for dagligvareindkøb".

Forlængelse af vej

Den eksisterende kommuneplan giver mulighed for, at området kan bebygges med cirka 70 boliger og med mulighed for flere, når boligerne er en kombination af tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Igennem det måske kommende, nye boligområde vil der blive etableret en gennemgående vej - en forlængelse af Ejlif Krogagers Vej - op til Tradsborgvej.

Vejen vil få fartbegrænsninger med vejindsnævring for at sænke farten og begrænse gennemgående trafik. Langs vejene vil der være trug til håndtering af overfladevand, og der vil blive etableret bassin til overfladevand.

I lokalplanområdet er der allerede fortaget jordbundsundersøgelser for at forvisse sig om, hvordan undergrunden er i området, og hvor det vil være mest optimalt at placere veje, byggegrunde og fællesarealer, så overfladevandet kan håndteres.

I en mindre del af det allerede eksisterende boligområde var der oprindelig planlagt ældrecenter, men den idé er lagt på hylden igen, og derfor skal det areal medtages i den nye lokalplan, så der i stedet kan udstykkes til boliger.

De fem grunde

De fem tilbageværende grunde i udstykningen på Ejlif Krogagers Vej koster mellem 541.000 kroner og 714.000 kroner. Den største er på små 1.100 kvadratmeter, mens den mindste er på 902 kvadratmeter.

Kort over det nye boligområde, der skal planlægges for, hvis Plan & Miljøudvalget godkender det på førstkommende møde. Kort: Esbjerg Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce