Annonce
Esbjerg

Kommune lægger sig ned i sag om skolenavne

Direktøren for for Børn & Kultur, Jørn Henriksen, beklager, at forvaltningen i sin tid tolkede reglerne om skolenavne forkert.

Direktøren for for Børn & Kultur beklager nu, at forvaltningen i sin tid tolkede reglerne forkert i sagen om skolenavne. Udvalgsformand kalder sagen træls, og hun glæder sig til at få en afslutning på den.

ESBJERG: En skoleafdeling må gerne hedde Kvaglundskolen, selvom den hører under skolen Signaturskolen.

Så klar er meldingen nu fra Esbjerg Kommune, efter de har fået svar fra Undervisningsministeriet.

Jørn Henriksen kontaktede personligt ministeriet onsdag, efter JydskeVestkysten havde fået svar fra ministeriet før kommunen.

Og her var svaret til ham, at "kommuner har frie rammer for, hvad de kalder en afdeling, og et afdelingsnavn gerne må indeholde ordet "skole"."

I mail til Børn og Ungeudvalget onsdag eftermiddag beklager han derfor forløbet, og skriver blandt andet: "Jeg må ligeledes konstatere og beklage, at Skoleafdelingen i denne sag har lagt for meget vægt på folkeskolelovens beskrivelser af "skole" og i for høj grad knyttet dette sammen med muligheder for navngivning af afdelinger til en skole."

Annonce

Man kan selvfølgelig ærgre sig over processen, men nu skal vi videre.

Jesper Frost Rasmussen (V)

En træls sag

I Børn og Familieudvalget ærger formand Diana Mose Olsen (SF) sig over forløbet, og hun glæder sig samtidig til at få en afslutning på sagen.

- Det er jo en grundlæggende træls sag - for at sige det på godt jysk. Vi har sat nogle rammer op, som der åbenbart ikke er belæg for i lovgivningen, og det ærger mig da. Nu får vi en sag på udvalget i april, og så må vi se, om rammerne bliver ændret, siger Diana Mose Olsen.

Personligt er hun dog helt klar i mælet om, hvad hun ønsker.

- Jeg mener, at kriteriet om "skole" skal fjernes, og så kan skolebestyrelserne - hvis de har lyst - overveje, om de vil ændre deres navne. For det har altid været min holdning, at navnene skal bestemmes lokalt, siger Diana Mose Olsen.

Jesper Frost Rasmussen (V), som fornyligt bragte sagen op i udvalget, glæder sig over den klare tilbagemelding fra ministeriet og forvaltningnen.

- Nu ved vi, at vi reelt har muligheden for at bruge de gamle skolenavne. Det var mit store ønske med den her sag. Man kan selvfølgelig ærgre sig over processen, men nu skal vi videre, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce