Annonce
Billund

Kommune og frivillige går sammen om nyt ungenetværk: - Vi gør noget sammen og gør noget for andre

Noémi Fodor Rasmussen, leder af Frivilligcenter Billund, vil sammen med kommunen og flere foreninger skabe et nyt ungenetværk. Netværket kan blive de unges vej ind i foreningerne og give dem et netværk. Arkivfoto: Annette B. Jarl
Et nyt ungenetværk er på vej i Billund Kommune. Det er opstået i et samarbejde mellem frivilligcenter og kommune.

Grindsted: Mange foreninger sukker efter flere unge frivillige. Og en del unge i Billund Kommune mangler et bedre netværk.

Det vil Noémi Fodor Rasmussen, leder på Frivilligcenter Billund, nu gøre noget ved med sammen med medarbejdere i Billund Kommunes ungeafdeling. Ideen er at samle de unge frivillige i et nyt netværk.

- Jeg ser en styrke i, at de unge ikke sidder alene i hver deres forening og måske føler sig lidt alene. Der er også mange foreninger, der kæmper om de samme unge. Nu vil vi prøve at gå sammen i stedet for. Jeg håber at vi kan skabe et netværk, så unge gennem netværket kan være med i forskellige foreninger, siger hun.

Sammen med ungeafdelingen og foreninger som Red Barnet, Dansk Folkehjælp og Røde Kors holder hun nu en workshop om, hvordan et nyt ungenetværk kan bygges op og hvilke rammer, det skal have.

- Ideen er, at man både kan gøre noget sammen og gøre noget for andre. Og vi vil gerne have de unge selv med, så de kan være med til at udvikle ideen, siger Noémi Fodor Rasmussen

Annonce

Ungenetværk på tværs

Workshoppen om et ungenetværk på tværs finder sted i Frivilligecenter Billund på Nymarksvej i Grindsted mandag den 9. december klokken 16-18.

Tilmelding senest den 6. december til Noémi på noémi@frivillig-billund.dk

Fællesskab

Billund Kommune er med i workshoppen, fordi man i ungeafdelingen gerne vil være med til at give unge mulighed for at være en del af et fællesskab, der handler om, at man selv og andre skal have det godt.

- Vi vil gerne hjælpe alle vores unge til at klare sig godt, så de kan tage en uddannelse og klare sig godt i voksenlivet. Vi tror, det vil være en stor hjælp for dem at kunne være en del af et frivilligt miljø, for her er der mange ressourcer. De kan måske bruge det frivillige eller vokse ved selv at være frivillige og finde ud af, at de faktisk er rigtig gode til noget, siger Annette Noer Baandrup, teamleder i ungeafdelingen

Alle interesserede unge kan være med til at sætte deres præg på det nye netværk. Workshoppen finder sted i Frivilligcenter Billund mandag den 9. december. Tilmelding senest den 6. december til Noémi på noémi@frivillig-billund.dk

Alle over 15 år er velkomne, og man behøver ikke være medlem af en forening i forvejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce