Annonce
Indland

Kommune videregav oplysninger om skoleelever til Google

Dado Ruvic/Reuters
Personlige elevdata er sendt til Google uden samtykke. Eksperter frygter, at det samme sker i flere kommuner.

Helsingør Kommune har givet personlige oplysninger om skoleelever videre til YouTube, der er ejet af Google. Det skriver Politiken.

Det er sket, efter at kommunen har indgået et samarbejde med Google om at give skoleeleverne bærbare computere kaldet Chromebooks.

Cirka halvdelen af landets kommuner samarbejder i øjeblikket med Google om computerne.

Oplysningerne er videregivet uden forældrenes samtykke. Og da kommunen opdagede, at der var en fejl, blev det ikke oplyst til Datatilsynet.

Direktør i Helsingør Kommune Lars Rich siger, at kommunen rettede fejlen hurtigst muligt.

- Problemet er, at elever kunne logge direkte på YouTube, og at man der fik barnets navn, klassetrin og skole at se, når man skrev en kommentar.

- Det skal man selvfølgelig ikke kunne, og da vi bliver bekendt med det, slår vi det fra med det samme, siger Lars Rich til Politiken.

Selv om halvdelen af kommunerne samarbejder med Google, er det ikke alle skoler i kommunerne, som er omfattet af aftalen.

Derfor findes der ikke et præcist tal på, hvor mange elever der har en Chromebook i skoletasken.

Politiken har fået aktindsigt i alle sager, Datatilsynet har behandlet om brud på datasikkerhed i forbindelse med indkøb af Chromebooks og tilhørende undervisningspakker. Der er kun en enkelt indberetning og ingen fra Helsingør.

Alligevel vurderer eksperter, at Helsingør Kommune ikke er den eneste, som uforvarende har brudt databeskyttelsesloven.

- Man bringer sig i en situation omkring de her datastrømme, og det system man byder ind i, og det kan være svært at overskue for en kommune.

- Det kræver nogle særlige kompetencer. Og det er ikke ensbetydende med, at kommunen ikke har de kompetencer.

- Men dem skal man i hvert fald gøre sig klart, inden man engagerer sig med en leverandør af denne her type, siger Catrine Søndergaard Byrne, der er partner i advokatfirmaet Labora Legal, som blandt andet har specialiseret sig i sager om datasikkerhed, til Ritzau.

Stine Bosse, der er formand for fagorganisationen Djøfs kommission TechDK, siger til sagen fra Helsingør:

- Jeg synes, det giver anledning til at sige, at alle aktører - kommuner og virksomheder med mere - bliver nødt til at skærpe sanserne og blive skarpere på at undgå denne her type fejl.

- Det kan hjælpes på vej af et mere effektivt tilsyn, der præventivt på vores alle sammens vegne holder øje med, at det her ikke sker, siger Stine Bosse til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel på Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce