Annonce
Aabenraa

Kommune vil leje plejehjem ud til håndværkere

Det tidligere plejecenter Bolderslev Midtpunkt har stået tomt, siden de sidste asylsøgere flyttede ud sidste år. Nu er planen at leje stedet ud gennem en forpagter. Arkivfoto: Claus Thorsted

Aabenraa Kommune har planer om at leje Bolderslev Midtpunkt ud til håndværkere. Bygningerne vil dog stadig kunne bruges til andet, hvis den rigtige idé dukker op.

Bolderslev: Bolderslev Lokalråd forsøgte sig. Tankerne gik i retning af et friplejehjem eller et hjem for demente. Det måtte opgives. Siden rykkede der asylansøgere ind på det tidligere plejecenter Bolderslev Midtpunkt. Det lukkede med udgangen af 2017. Nu er et privat initiativ til at indrette stedet til et bofællesskab for +50 kuldsejlet.

Et salg til en fornuftig pris virker på nuværende tidspunkt urealistisk, og det har fået ejeren, Aabenraa Kommune, til at gå nye veje for atter at få liv i bygningerne i Gammel Søndergade. Torsdag behandler politikerne i vækstudvalget for land og by derfor en ansøgning om at give dispensation til, at det tidligere plejecenter kan bruges til andet end ældreboliger.

Annonce

Fra plejehjem til asylcenter

Plejecentret Bolderslev Midtpunkt kom til at stå tomt, da beboerne i 2014 blev flyttet til det nybyggede plejecenter Rise Parken ved Rødekro.

I august samme år blev de to bygninger på tilsammen 1690 kvadratmeter med 17 boliger lejet ud til Udlændingestyrelsen som asylcenter. Aftalen her udløb med udgangen af 2017.

Det er Aabenraa Kommune, der ejer bygningerne, som tidligere - uden held - har været sat til salg.

Hånd i hanke

Det sker, fordi Aabenraa Kommune har fået flere henvendelser fra firmaer, der er interesserede i at leje bygningerne og bruge de 17 værelser til videre-udlejning til håndværkere.

- Tanken er at bortforpagte bygningerne, men vi gør det med en bagkant. På den måde har vi stadig hånd i hanke med tingene, så vi har mulighed for at gøre noget, hvis der skulle dukke noget op i forhold til stedet, der kan hjælpe Bolderslev, forklarer borgmester Thomas Andresen (V).

Han understreger, at der i en eventuel lejekontrakt vil blive føjet betingelser ind, så man sikrer sig, at der eksempelvis bliver en form for vicevært til at holde ro og orden.

Alle kan byde ind

Tidshorisonten hedder i første omgang tre år, da det er den maksimale periode, der kan gives en dispensation.

Nikker politikerne i vækstudvalget for land og by som forventet ja til den ændrede anvendelse af bygningerne, går det videre arbejde i gang.

Ifølge borgmester Thomas Andresen (V) ligger kommunen ikke i konkrete forhandlinger med nogen, selv om der har været i hvert fald én seriøs henvendelse.

- Det rigtige for kommunen i den her situation er selvfølgelig, at vi undersøger, hvordan markedet er, og hvem der vil give tilbud, forklarer Stig Werner Isaksen, direktør for kultur, miljø & erhverv.

Alle vil derfor få mulighed for at komme med et tilbud, inden kommunen lægger sig fast på, hvem man vil leje ud til.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce