Annonce
Billund

Kommunen åbner kassen for de frivillige

De frivillige mødes på tværs og taler sammen. PR foto
Nu kan der søges om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Mandag 28. oktober inviterer frivilligrådet til fyraftensmøde om mulighederne for at søge om tilskud.

Tilskud: Billund Kommune har nu åbent for ansøgninger om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Ansøgninger skal sendes ind via Billund Kommunes hjemmeside senest 24. november. Støtten uddeles til foreninger, netværk og frivilliggrupper, som ønsker at udføre frivilligt socialt arbejde til gavn for borgere i Billund Kommune.

Tilskuddet gives til aktiviteter, der øger livskvaliteten for personer med forskellige udfordringer som sygdom, sorg, ensomhed, misbrug, handicap, integration og lignende. Der gives blandt andet støtte til sociale aktiviteter, der forebygger ensomhed og aktiviteter, der fremmer sundhed og motion. Støtten kan eksempelvis bruges til at dække entréudgifter, foredragsholdere, kurser og kontorartikler.

Mandag 28. oktober kl. 17 - 19 inviterer frivilligrådet til fyraftensmøde om mulighederne for at søge om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Her kan man høre mere om, hvem der kan søge om tilskud, hvad man kan søge om tilskud til, og hvordan man søger. Fyraftensmødet holdes på Frivilligcenter Billund på Nymarksvej 10 i Grindsted. Tilmelding foregår via Billund Kommunes hjemmeside

Annonce

Annoncering

- Med §18-midlerne kan vi skabe gode rammer omkring aktiviteterne, støtte op om vores frivillige og tilbyde gratis aktiviteter. Det betyder, at vi kan nå ud til flere, udtaler Birgit Lorentsen fra Billund Hjerteforening i en pressemeddelelse.

Tilskuddet kan også anvendes til annoncering.

- Hvis ikke vi havde fået §18-tilskuddet, havde vi ikke haft mulighed for at oplyse vores medlemmer og andre interesserede omkring prostatakræft i Billund Kommune, fortæller Hans Christian Schack fra Prostatakræftforeningen PROPA.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce