Annonce
Vejen

Kommunen bekæmper bjørneklo- og sender regningen til dig

Mijøteknikere i alle landets kommuner kæmper mod bjørneklo. Her er Alex Sand Frich i gang i Nr. Snede Kommune. Arkivfoto

Følger en privat grundejer ikke kommunens besked om at udrydde bjørneklo på sin grund, kan det koste dyrt.

VEJEN KOMMUNE: - Vi skal bjørneklo til livs.

Vagn Sørensen og kommunen har skærpet kampen mod den invasive kæmpeplante.

Den er grusom, den udrydder stort set alle andre planter, og hvis du får dens saft på huden, og solen skinner, så får du udslæt, der kan være svært at komme af med.

Den er Danmarks mest frygtede landskabsukrudt, den store bjørneklo. Så nu blæser udvalget for teknik og miljø til endnu hårdere kamp mod den op til fire meter høje plante med de store blade. Blade, de skygger så voldsomt, at alt andet dør i den nærhed.

Og bjørnekloen spreder sig voldsomt og ukontrollabelt ved for eksempel vandløb.

- I Vejen Kommune er vi kommet langt i bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, fortæller Vagn Sørensen (V), formand for teknik og miljøudvalget.

Men nu skal kampen skærpes med en ny indsatsplan. Siden 2011 har borgere og kommune bekæmpet kæmpebjørneklo, og siden er antallet af kolonier af planten nu halveret. Men nye regler gør, at kommunen ændrer indsatsen. Indtil nu har Vejen Kommune kun i meget ringe omfang bekæmpet bjørneklo på private arealer - heller ikke hvis ejerne ikke fulgte et påbud om at gøre dette. Kommunen har haft mulighed for at bekæmpe bjørneklo på privat grund, men for kommunens regning, og den mulighed har kun sjældent været brugt.

Hvis en ny indsatsplan godkendes i byrådet, vil kommunen kunne udrydde bjørneklo på privat grund - og sende regningen for dette til ejeren af den private grund. Alt sammen selvfølgelig efter forudgående påbud om, at grundejeren selv klarer sagen.

- Før kunne der være sager, hvor lodsejere boede langt væk og derfor ikke fik bekæmpet bjørneklo. Så måtte vi melde sagen til politiet, og det er nok lidt drastisk. Derefter måtte vi afvente en retssag, og det tager lang tid at komme igennem retten med sådan en sag, forklarer Vagn Sørensen om problemet med de nuværende regler.

Disse regler betød helt enkelt, at planterne stod og tabte deres frø, mens politiets efterforskning stod på. Og når sagen kom for retten det følgende år, var frøene blevet til endnu flere bjørneklo ...

- I fremtiden vil vi bekæmpe bjørnekloen hurtigst muligt, og så tager vi slagsmål om regningen, når den sendes til ejeren. For vi skal bjørneklo til livs, fastslår Vagn Sørensen.

Kommunen vil i fremtiden kunne bekæmpe planten effektivt hvert år - også selv om ejer eller bruger af arealet ikke har gjort det selv.

Med de nye regler bortfalder muligheden for, at lodsejeren får bøde for ikke at bekæmpe bjørneklo. Til gengæld kan regningen for, at kommunen fjerner "den grusomme plante" blive op til 3,81 kroner pr. kvadratmeter i 2016-priser.

Annonce

Bjørneklo - kort fortalt

Bjørnekloen stammer fra Kaukasus, og den kom til Danmark omkring 1870.Bjørnekloen kan blive fire meter høj. Den spreder sig voldsomt og ukontrollabelt for eksempel langs vores vandløb, og der hvor den skygger, kan der ikke vokse andet.

I 2006 trådte en bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørnekloen i kraft. Denne bekendtgørelse er i år blevet skærpet, så kommunerne nu under visse betingelser kan bekæmpe bjørneklo på privat grund. Og sende regningen til grundejeren efterfølgende.

SAFTEN ER GIFTIG Bjørnekloens saft er giftig, for i saften er der furocoumarin, og det kan give det fænomen, der hedder fotodermatitis. Det vil sige, at saften fra bjørnekloen kan give noget, der minder om brandsår og et eksemagtig udslet i huden, hvis du får saften på huden og solen samtidig skinner. Begge faktorer skal være til stede.

Førstehjælpen er, at du hurtigt vasker giften af med vand og sæbe. Hudcellerne dør, når de påvirkes af bjørnekloens gift, og det kan tage et halvt år før, huden ser normal ud igen.

Kilde: Giftlinjen.dk

Bjørneklo kvæler alle andre planter med sine store skyggende blade. Arkivfoto
Her står kæmpebjørneklo med sine frøstande. Når frøene falder til jorden, breder planen sig med voldsom hast. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce