Annonce
Tarm

Kommunen bruger flere penge på kystsikring: Politiker vred over blokeret sandfodring

Et sceneri fra den store sandfodring ved Krylen i Søndervig i 2012. Arkivfoto: Lars Kryger
Teknik- og miljøudvalgsformand raser over, at en borgerklage hindrer Kystdirektoratet i at sandfodre ved Søndervig. Det sker samtidig med, at Ringkøbing-Skjern bruger 2,2 millioner mere på kystsikring næste år.

Søndervig: Det vækker bred forargelse, at en enkelt borger blokerer for, at Kystdirektoratet kan udføre sandfodring ved Søndervig og ved Lønstrup og således polstre kysten inden vinterstormene.

John G. Christensen (S), formand for teknik- og miljøudvalget, er vred.

- Det er tåbeligt, at vi har en regel, der betyder, at det har opsættende virkning, at en enkelt borger klager. Klagen kan jo blokere i årevis. Kystsikring er jo vital for alle os, der bor her på kysten. Kystsikring kan vi ikke lade være afhængig af en enkelt mand. Han kan have sin mening om kystsikring, men det er tåbeligt, at han kan blokere for det, siger John G. Christensen.

Sandfodringssagen falder sammen med, at Ringkøbing-Skjern vil bruge flere penge på kystsikring. Kommunen er sammen med Thisted, Lemvig og Holstebro samt staten med en i fællesaftale om sikringen af den særligt udsatte 110 kilometer lange kyststrækning fra Nymindegab til Lodbjerg i Sydthy.

Ringkøbing-Skjern har netop på 2020-budgettet øget sit bidrag til den fælles pulje fra knap fire millioner til seks millioner. Også de øvrige kommuner øger deres betaling, lige som staten ventes at fordoble sit bidrag til 185 millioner kroner. Det sker i erkendelse af, at puljens hidtidige beløb ikke har været tilstrækkelig til at holde havet stangen. Der har været en tilbagerykning af kysten på op mod 3,2 meter, oplyser Kystdirektoratet.

- Vi er i dialog med Kystdirektoratet om sikringen, og det er vi trygge ved. Men nu skal de også se at komme i gang med den sandfodring ved Søndervig, siger John G. Christensen.

Annonce

Kystsikring

Kystdirektoratet har siden 2015 foretaget disse arbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune:

2015:

Hvide Sande, strandfodring, 950 meter

Husby, kystnær fodring, 5.700 meter

Søndervig, strandfodring, 4.900 meter

Årgab, strandfodring, 1.700 meter

Hvide Sande, kystnær fodring, 600 meter.

2016:

Årgab, kystnær fodring, 3.000 meter

Husby, kystnær fodring, 5.000 meter

Hvide Sande, strandfodring 950 meter

Hvide Sande, kystnær fodring 600 meter

2017:

Årgab, kystnær fodring, 1.000 meter

Hvide Sande, strand fodring, 950 meter

Hvide Sande, kystnær fodring, 600 meter

2018:

Søndervig, kystnær fodring, 3.000 meter

Houvig, kystnær fodring, 2.500 meter

Hvide Sande, strandfodring, 950 meter

Hvide Sande, kystnær fodring, 600 meter.

Kilde: Kystdirektoratet

Ikke direkte part

Også på Christiansborg har den blokerede kystsikring vakt opsigt.

- Vi kan som politikere ikke blande os i verserende klagesager. Det er fair, at man kan klage, men hvis man ikke er direkte part i en sag i form af, at man bor i området eller er lodsejer, bør ens klage ikke have opsættende virkning, siger folketingsmedlem Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Det er opfinder Poul Jakobsen, som har klaget over Kystdirektoratets miljøtilladelse til at foretage sandfodringen. Dansk Folkeparti har været lydhør over for Poul Jakobsens alternative kystbeskyttelse i form af drænrør og var med til at skaffe ham bevillingen til at gennemføre et forsøg ved Kandestederne. I 2005 gennemførte han et lignende forsøg ved Skodbjerge.

- Det er fair, at han får sit produkt afprøvet, men det er ikke en god idé, at han blokerer for sandfodring andre steder, siger Flydtkjær.

Når det ikke i år

Jakobsens klage blev indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for fristen 29. august og har opsættende virkning. Kystdirektoratet har derfor ikke kunne sætte gang i sandfodringen ved Søndervig og Lønstrup i Jammerbugt.

- Vi ville gerne have været i gang sidst i august eller først i september, hvor vejr og vind er roligt og derfor bedre at arbejde i for sandpumperen, men på grund af klagen har vi ikke kunnet komme i gang, siger afdelingschef Hans Erik Cutoi-Toft hos Kystdirektoratet.

Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser Jakobsens klage, har Kystdirektoratet grønt lys til at gå i gang med sandfodringen, men arbejdet bliver næppe gjort færdigt. Tilladelsen gælder frem til nytår, så arbejdet skal principielt stoppes dér, også selv om det ikke er gjort færdigt.

- Der skal pumpes 600.000 kubikmeter sand ind ved Søndervig, og vi når ikke den fulde mængde i år. Men det, vi kan nå at pumpe ind, er jo bedre ingenting. Og måske vil der være mulighed for at forlænge tilladelsen, siger Hans Erik Cutoi Toft.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har en maksimal sagsbehandlingstid på seks måneder, men Cutoi-Toft frygter ikke, at der vil gå så længe.

Ryster ikke

Vreden over den blokerede kystbeskyttelse får ikke Poul Jakobsen til at ryste på hånden. Han mener ikke, der er behov for sandfodring ved Søndervig. Klitterne er vokset, og stranden blevet bredere, argumenterer han. Det skyldes de 200 drænrør, han placerede i Søndervig-stranden i 2012, forklarer han.

- Jeg har klaget over tilladelsen til Kystdirektoratet, fordi man ifølge Kystbeskyttelsesloven skal kunne dokumentere behovet for sandfodring, og det har de ikke kunnet, siger Poul Jakobsen, der også vil klage over den næste tilladelse til sandfordring, som Kystdirektoratet vil bede om næste år.

Afdelingschef Hans Erik Cutoi-Toft hos Kystdirektoratet er ikke enig med Jakobsen og udtalte til Dagbladet tirsdag, at direktoratets målinger viser, at det vil være godt at sandfodre ved Søndervig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce