Annonce
Billund

Kommunen dispenserer fra fredning: O.k. med nye boliger i Sdr. Omme

Sdr. Omme Kanalen er blevet fredet, og det har derfor været nødvendigt med en dispensation fra Billund Kommune for at kunne bygge rækkehuse i Sdr. Omme i umiddelbar nærhed af kanalen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Trods en fredning af Sdr. Omme Kanalen, har Billund Kommune givet tilladelse til opførelse af nye rækkehuse på Hovedgaden 59.

Sdr. Omme: To blokke med fire rækkehuse i hver kommer efter alt at dømme til at skyde op på matriklen Hovedgaden 59 i Sdr. Omme.

- Vi er meget positive over, at der er nogle, som vil bygge i huse i det område, konstaterer Per Nyhus (DF), formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

At få lov til at bygge rækkehuse på dette område har krævet en dispensation fra Billund Kommune, da matriklen ligger så tæt på Sdr. Omme Kanalen, at området egentlig er fredet. For tre år siden besluttede staten nemlig at frede kanalen i Sdr. Omme, og det betyder som udgangspunkt en beskyttelseslinje på 100 meter rundt om alle synlige fortidsminder.

Annonce

Dispensation

Billund Kommune forsøgte at få indskrænket denne beskyttelseslinje til blot en enkelt meter inden for byskiltene, men det var slots- og kulturstyrelsen ikke indstillet på. Det blev i stedet foreslået at indskrænke den en smule inden for byskiltene - men dog ikke nok til, at der kan bygges på Hovedgaden 59 uden en dispensation.

Billund Kommune mener altså, det er i orden at bygge på dette område trods fredningen af kanalen.

- Da kanalen blev fredet, blev det slået fast, at det var kommunen, som var myndighed i forhold til dispensationer. Jeg har svært ved at se, at man ikke stadig kan respektere vandingskanalen, selvom man bygger huse på det sted, siger Per Nyhus.

Ejeren har siden 2014 - altså to år før, kanalen blev fredet - gået med planer om at bygge rækkehuse på området.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce