Annonce
Sønderborg

Kommunen fik Swipbox med Peter Mads Clausen

Benny Engelbrecht havde fået æren af at klippe båndet til den særlige Swipbox. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Kommune fik en swipbox med et maleri af Peter Mads Clausen. Det var transportminister Benny Engelbrecht(S) og borgmester Erik Lauritzen (S) der afslørede den særlige boks

Sønderborg: Ved et stort anlagt pressemøde mandag eftermiddag afslørede Swipbox en helt særlig boks. Boksen var nemlig dekoreret med et maleri af en af Swipbox ejere, Peter Mads Clausen.

Hovedpersonen kunne desværre ikke være tilstede ved ferniseringen af den særlige Swipbox. Det kunne transportminister Benny Engelbrecht og borgmester Erik Lauritzen dog.

- Pakker kommer til at fylde mere i fremtiden, og derfor er swipbox en fremragende måde, hvorpå man kan hente sine pakker, sagde Benny Engelbrecht og fortsatte:

- I er heller ikke bundet til en leverandør, så om pakken kommer med GLS eller Post Nord, så kan alle bruge jeres bokse.

Ifølge Erik Lauritzen er det vigtigt, at man er på forkant med digitaliseringen, og derfor takkede man for et år siden ja til at være med i projektet.

- Det er vigtigt for os, at vi er på forkant med digitaliseringen, så det var en åbenlys mulighed for os som kommune at takke ja til at teste et koncept, der ville gøre det smartere og nemmere for vores borgere at hente pakker, sagde Erik Lauritzen.

De særlige pakkebokse er batteridrevene og kan køre i 10 år uden, at de skal have strøm. Ifølge Swipbox kan man derfor placerer dem hvor som helst, om det er i et villakvarter eller en tankstation er ligegyldigt.

Det er endnu uvist, hvor den særlige Swipbox skal stå, men det kom dog frem på pressemødet, at det ikke bliver på Sønderborg Rådhus.

Swipbox havde rullet det store skyts ud med både transportminister Benny Engelbrecht (S) og borgmester Erik Lauritzen (S).Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce